Medierne vil tæt på. Også på børn, som befinder sig i svære livssituationer. Seneste eksempel er DRs »Børnene på psyk«, som møder hård kritik fra Børns Vilkår. Redaktør i DR opfordrer generelt til øget fokus på at beskytte sårbare børn.
De lider af anoreksi, svær depression, personlighedsforstyrrelser og selvmordstanker. De er mellem tre og 19 år gamle og indlagt på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, og efter at DR har fulgt livet på afdelingen gennem seks måneder, er de blevet hovedpersoner i dokumentarserien »Børnene på psyk«, som netop er blevet vist på DR1.
Interessen for »Børnene på psyk« har været stor. Hvert af dokumentarseriens tre afsnit har haft omkring en halv million seere. Og at dømme efter reaktionerne på DR1s Facebook-side er mange seere både blevet rørt og klogere af indblikket på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling.
Seniorkonsulent Bente Boserup fra organisationen Børns Vilkår synes også, at programserien har været et interessant bekendtskab på både det menneskelige og det faglige plan. Men hun mener også, at den rummer ét meget stort etisk problem.
»Det er nogle meget sårbare børn, og nogle af børnenes vanskeligheder bliver fuldstændig foldet ud for rullende kameraer – ovenikøbet af kompetente fagpersoner, der sidder og fortæller dybt personlige og personfølsomme oplysninger. Jeg synes, at de går alt for langt. Børnenes meget store problemer og voldsomme reaktioner bliver fuldstændig blotlagt,« siger Bente Boserup, der mener, at holdet bag dokumentaren burde have fundet en anden måde at fortælle historien på.
»Det er fantastisk fjernsyn, og jeg kan godt forstå, at man som journalist er interesseret i at lave det. Men børnene skal vandre videre i livet, velvidende at deres store problemer er blevet udbasuneret på TV,« siger Bente Boserup.
DR har valgt at følge livet på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling, fordi 30.000 børn hvert år kommer i kontakt med de psykiatriske afdelinger. Samtidig har de færreste af os et indblik i området, og hvad det indebærer for børnene og deres familier. Det forklarer DRs dokumentarchef, Steen Jensen.
»Det er et meget tabubelagt område, og et af målene med serien er at få brudt tabuet omkring dét at have en psykisk lidelse. Familierne har haft et ønske om at tale åbent om deres vanskeligheder og være med til at bryde de tabuer, der er knyttet til psykiske lidelser, og alle de medvirkende har haft lejlighed til at se programmerne inden visning, og ingen har fortrudt deres medvirken. De er enormt glade for serien,« siger Steen Jensen.
Holdet bag »Børnene fra psyk« har talt grundigt med både børnene og deres familier om, hvad det vil sige at optræde på landsdækkende TV.
»Vi har også talt alle de medvirkendes børns situation igennem med fagpersoner, og i de tilfælde, hvor de har vurderet, at vi ikke burde eksponere et barn på grund af sygdommen eller dets sociale baggrund, har vi afstået fra det. Vi har også gjort os mange overvejelser om, hvordan vi skildrer børnene, så de ikke bliver eksponeret unødigt, men det er klart, at når man er indlagt på en psykiatrisk afdeling, så befinder man sig ofte i nogle sårbare situationer. Det er en del af hverdagen på sådan en afdeling, og derfor er det også en del af programserien,« siger Steen Jensen, der ikke er enig med Bente Boserup i, at DR går for langt, når man viser børn og unges kamp med psykiske lidelser for rullende kameraer.
»Et af målene med programserien er jo også at vise, at der er håb – at man kan komme videre. De medvirkende har deres ytringsfrihed, og når de gerne vil være med til at bryde et tabu, så synes jeg, at det er forkert at sige til dem, at det kan de ikke, fordi det er for tabubelagt, og at de sikkert ikke kan overskue konsekvenserne – og på den måde være med til at fastholde området som et tabu,« siger Steen Jensen.
Samme syn på sagen har den ledende overlæge på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i Odense, som har åbnet dørene for DRs kamerahold.
»Vi har selvfølgelig overvejet det meget grundigt. Vi har valgt at deltage, fordi vi gerne vil være med til at give et bredt billede af livet på børnepsykiatrisk afdeling. Vi mener ikke, at der skal være forskel på, om man har en psykisk eller en fysisk lidelse, og derfor vil vi gerne være med til at aftabuisere psykiske lidelser. Man skal ikke skamme sig over at være indlagt på en psykiatrisk afdeling,« siger Ulla Skov Jørgensen og henviser til, at de medvirkende børn selv har været meget interesserede i at fortælle om, hvordan det er at være dem.
I programserien fortæller flere af børnene også selv, hvorfor de har valgt at medvirke i dokumentarserien.
»Hvis der er andre børn, der har det skidt, så kan de lære, at de ikke bare skal gå med det, for så får de det rigtig, rigtig, rigtig dårligt, ligesom jeg gjorde,« siger 13-årige Jonas eksempelvis i »Børnene på psyk«, mens 15-årige Sofie kommer med følgende forklaring:
»Der er folk, der tror, at når man får anoreksi, så er det bare for opmærksomheden, eller fordi man vil være tynd. Men det er overhovedet ikke det, som det handler om. Det er mange andre ting, der ligger bag.«
Børns Vilkår har flere gange kritiseret DR dokumentarudsendelser – blandt andet »Børn under jorden« – fordi organisationen mener, at børn bliver unødigt udstillet og har i den forbindelse været i dialog med DR.
»Vi oplever generelt, at pressens efterspørgsel på cases er stigende. Vi bliver i Børns Vilkår ofte spurgt, om vi kan levere børn til cases, men det gør vi kun undtagelsesvis, fordi vi er bange for at skade børnene yderligere. Børnene vil ofte gerne – og af et godt hjerte – fortælle om deres sag, fordi de gerne vil hjælpe andre børn i lignende situationer, og de har en forestilling om, at det gavner andre at stå frem. Forældrenes motivation er ofte den samme. Men de har ikke en chance for at overskue konsekvenserne. Det kan være svært for børnene at komme videre, fordi historierne klæber sig til dem. Jeg kunne godt tænke mig, at pressen fandt andre måder at fortælle den slags historier på,« siger Bente Boserup, som understreger, at der selvfølgelig også er tilfælde, hvor det giver god mening for børn at stå frem, og at nogle kommer styrkede ud af oplevelsen.
I Børnerådet ønsker man ikke at kommentere specifikke programmer eller indslag, men organisationen har også bemærket, at medierne gerne vil tættere og tættere på de problemstillinger, som de beskriver, og at appetitten på cases stiger.
»Vi går absolut ind for, at børn kommer til ordre, for børn skal høres og have en stemme i den offentlige debat. Men medieverdenen skal tænke godt og grundigt over, hvad de udsætter børn for, når de bruger børn som kilder, og de skal tænke over de langsigtede konsekvenser – eksempelvis om det kan være kompromitterende for børnene,« siger formand Per Larsen fra Børnerådet, som har udarbejdet en række anbefalinger om børns optræden i medierne.
I DR har seer-, lytter- og brugerredaktør Jesper Termansen for nylig rettet sin opmærksomhed på medievirksomhedens brug af børn. I sin halvårsrapport for andet halvår 2016 opfordrer han til et øget fokus på at beskytte sårbare børn. Det sker blandt andet efter, at Jesper Termansen i rapporten gennemgår ti udsendelser fra de seneste to år, og efterfølgende konstaterer, at der i hans optik er eksempler på, at børn bliver eksponeret unødvendigt i DR-regi. Blandt de fremhævede eksempler er blandt andet børn, der optræder i en dokumentar om samværsproblemer, et program om konflikter hos par med sammenbragte børn og et program, hvor en dreng med en ADHD-diagnose bliver filmet under et voldsomt vredesudbrud.
DR har allerede en sæt etiske retningslinjer for børns medvirken og i dem lyder det blandt andet:
»Skildringen af børns liv og opvækst er en central del af DRs public service-forpligtelse. Det indebærer, at børn medvirker i programmer, der viser svære situationer i deres liv. At undlade børns medvirken generelt eller konsekvent sløre børn i sårbare situationer i tv-programmer kan ikke alene være et svigt i forhold til DRs opgave, men også i forhold til børnenes ytringsfrihed.«
Retningslinjerne indskærper, at redaktionen skal have en tæt dialog med forældre og andre relevante personer, og at programmer med børn i sårbare situationer ikke må genudsendes eller være tilgængelige på DRs hjemmeside efter to år, medmindre det bliver aftalt særskilt.
Jesper Termansen ønsker ikke at forholde sig til »Børnene på psyk« på Berlingskes opfordring, da det potentielt kan være i konflikt med hans funktion, men i sin halvårsrapport opfordrer han blandt andet – og generelt – til, at DRs journalister sætter barren højere, end de etiske retningslinjer fordrer og skriver blandt andet:
»Mine anbefalinger vil være, at DR ud over at sikre, at de formelle tilsagn er i orden også i højere grad ser på børnenes tarv og helheden i programmet. Dette kunne lede DR til i flere tilfælde helt at undlade at børn medvirker, selv om forældrene har givet samtykke.«
