Ambulancelæge vil ikke kaldes helt, men giver holdet æren for redningen af Bodil Jørgensen.

- Jeg er jo blot en lille del af et samlet hold, som alle har gjort det kompetent og professionelt. Jeg er ikke på nogen måder ’helten’. Jeg passer bare mit arbejde.

Sådan siger den 41-årige narkoselæge John Christian Jeppesen, Esbjerg, der var på vagt som ambulancelæge den dag, da skuespiller Bodil Jørgensen kom livsfarligt til skade i forbindelse med indspilning af slutscenen til den kommende ’Far til fire’-film ’Far til fires vilde ferie’.

En optagelse, der endte brat og fatalt, da en åben traktor, som blev ført af skuespiller Kurt Ravn og hvis påmonterede metalgrab Bodil Jørgensen stod på, pludselig mistede motorkraft op ad et stejlt dige og gled baglæns, så den 53-årige skuespiller faldt af og blev ramt af det tonstunge køretøj og pådrog sig livstruende kvæstelser.

Efter at have fået førstehjælp på stedet, akutbehandling i ambulancen, derefter af sted til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og senere fem dage i respirator og to uger på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital, blev Bodil Jørgensen overflyttet til Bispebjerg Hospital i København, hvorfra hun blev udskrevet onsdag i sidste uge.

Nu siddende i en kørestol, men ved godt mod trods den hårde medfart, hun måtte lægge krop til ved ulykken, der skete et øde sted i Vestjylland, helt ude ved yderste dige ved Vadehavet på Mandø Ebbevej.

Dybt taknemmelig

I et interview i BT lørdag udtrykte Bodil Jørgensen sin dybe taknemmelighed over for alle dem, der har hjulpet hende i forbindelse med den alvorlige ulykke. For alle hilsner og blomsterbuketter, hun har modtaget. Og overfor sygehuspersonale og ikke mindst ambulancelægen, som var med til at redde hende den tidlige morgen 18. juni.

- Vi har fået en helt fantastisk behandling. Vi har et sygehusvæsen, der har fungeret upåklageligt for os. Og jeg er så rørt over den ambulancelæge, der reddede mig. Ham vil jeg gerne i kontakt med. Tænk, han kører rundt derovre og redder liv lige nu, sagde Bodil Jørgensen, da BT besøgte hende i familiens sommerhus i Hornbæk, hvor hun nu er i gang med sin genoptræning.

Lægen, John Christian Jeppesen, som BT har fundet frem til, betegner den opgave, han og det øvrige redningshold blev kaldt ud til med Bodil Jørgensens ulykke, som hørende til i den mere alvorlige ende.

’Målscoreren’

- Ser man på omfanget af skader, så var det en af den slags ture, som vi ikke kommer ud for hver dag. Heldigvis. Det her var en af de mere alvorlige af slagsen, siger John Christian Jeppesen.

Og gentager, endnu en gang, at han blot har udført sit arbejde.

- Mit job som ambulancelæge er at være den, der ’scorer målet’, om jeg så må sige. Men det er meget vigtigt for mig at understrege, at jeg som læge ikke er noget værd uden holdet. Når man er ude i den slags, så er det et holdarbejde, hvor alle funktioner er vigtige. Både dem på ulykkesstedet og dem på sygehuset, siger han.

Da John Christian Jeppesen behandlede Bodil Jørgensen, vurderede han, at der var risiko for, hun havde indre blødninger. Hvilket hun også viste sig at have.

- Når man står med den slags opgaver, så er der som regel ikke ret megen tid, og man må hele tiden vurdere, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg tolkede situationen, som at en lunge kunne være klappet sammen, og at der var risiko for indre blødninger. Den sidste del er der ikke umiddelbart noget, jeg kan gøre ved ude på stedet, siger John Christian Jeppesen og fortsætter:

Hurtigt på sygehuset

- Jeg overvejede at foretage et indgreb og lægge et dræn ind, men når man er ude, vil det kræve, at man bliver nødt til at lade ambulancen holde stille i fem minutters tid for at gøre det. Min vurdering var, at det vigtigste var at få hende ind på sygehuset hurtigst muligt, og det var der, hun fik lagt drænet, siger han.

Som ansat narkoselæge i Region Syddanmark er det en del af jobbet at have typisk tre-fem vagter som ambulancelæge hver måned. Og John Christian Jeppesen havde tilfældigvis vagt den dag.

Bodil Jørgensen var, trods alvorligt kvæstet, ved bevidsthed under den godt en halv time lange tur i ambulancen fra ulykkesstedet til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Samtlige ribben brækket

Hun havde brækket samtlige ribben og havde pådraget sig adskillige brud på begge kraveben samt hoften. Desuden livstruende indre kvæstelser med sammenklappet lunge og både leveren og en nyre trykket. Derudover et delvis læderet ansigt.

- Hun fik noget smertestillende, så det er ikke sikkert, hun selv husker så meget af turen. Men hun var ved bevidsthed, og hendes vejrtrækning var stabil, fortæller John Christian Jeppesen.

’Fagligt tunnelsyn’

Han kender godt Bodil Jørgensen som skuespiller. Men han opdagede slet ikke, at det var hende, han behandlede undervejs i ambulancen.

- Det går faktisk først op for mig, hvem det er, da vi har afsluttet turen. Man får jo til en vis grad en form for ’fagligt tunnelsyn’ i situationen, fordi man er så fokuseret på at løse opgaven, som han siger.

Og glæder sig over, at patienten er i bedring.