Regeringen vil afsætte 1,5 mia. kroner til behandlingen af kroniske sygdomme som diabetes og kol. Det glæder kol-patient Hanne Dalsgaard, der ærgrer sig over at være en byrde for samfundet.
Først kradsede det i halsen, så kneb det med at suge vejret helt ned i lungerne, da Hanne Dalsgaard cyklede op ad en mindre bakke i Rødovre. Hun anede ikke, at hun led af kronisk obstruktiv lungesygdom (kol). Hun troede, at det var alderen, der havde indhentet den i dag 68-årige pensionist.
Hun tabte også hurtigere pusten, når hun legede med børnebørnene i blomsterhaven. Hun hev efter vejret, når hun skulle have sine sko på. Og hun kunne slet ikke holde ud at nyde en vennemiddag, når hun både skulle spise og hyggesnakke.
Det var som at trække vejret gennem et sugerør.
Så da lægen for knap tre år siden fortalte Hanne Dalsgaard, at hun led af kol, kom det ikke som nogen overraskelse efter at have røget cigaretter i mere end 28 år. Hun havde været diagnosticeret med kronisk astma, siden hun var i begyndelsen af 20erne.
Årtier før diagnose
Alligevel skulle der gå flere årtier, før Hanne Dalsgaard fik den rette diagnose.
Og hun er blot en af de cirka 430.000 danskere, der lider af kol, og halvdelen af dem ved ikke engang, at de har sygdommen, fordi de enten ikke får diagnosen eller bliver fejldiagnosticeret. Det har så alvorlige konsekvenser, at Danmarks ifølge Lungeforeningen har den højeste kol-dødelighed i EU.
Det vil regeringen gøre op med i sin nye sundhedspakke med arbejdstitlen ’Jo før, jo bedre’. Pakken, der er på fem milliarder kroner, blev fremlagt i går, og størstedelen af beløbet, 1,5 milliard kroner, skal afsættes til bedre behandling af kronisk syge som netop kol-patienter. Hanne Dalsgaard håber, at regeringens sundhedspakke bliver til virkelighed, når Folketinget senere skal forhandle en finanslov for 2015 på plads. Regeringen mener nemlig, at initiativerne i pakken vil kunne reducere antallet af akutte indlæggelser og andelen af genindlæggelser af kol- og diabetes-patienter med 20 procent. Det svarer til 6.000 færre akutte indlæggelser på sygehusene.
Det vil ikke alene øge livskvaliteten hos de berørte, det vil også samtidig spare samfundet for millioner af kroner til behandling af kronisk syge, mener Hanne Dalsgaard.
- Vi belaster samfundet med vores lungesygdom, fordi sygdommen trækker ud og kræver hospitalsindlæggelser og hjemmepleje. Tænk på, at der er nogle patienter, som går til lægen to gange ugentligt, når de har det rigtig slemt. Det kunne undgås, hvis sygdommen blev opdaget tidligere, siger hun.
Vil ikke ligge familien til last
Hanne Dalsgaard lider dog ikke kun af kol, faktisk har hun hele syv kroniske sygdomme, og et hjertestop havde nær tvunget hende til at forlade denne verden, selv om hun stadig gløder af livskraft.
- Jeg har set så mange kol-patienter, der ligger på stribe med et iltapparat og næsten ikke kan trække vejret. Det har jeg ikke lyst til at opleve, og jeg har slet ikke lyst til, at min mand, børn og børnebørn skal trækkes med, at jeg ligger der som en levende grøntsag. Så vil jeg hellere tage mit eget liv, fortæller Hanne Dalsgaard.
Men så langt håber hun ikke, at det kommer, hverken for hende selv eller andre KOL-patienter. Nu ønsker hun, at sundhedspakken kan føre til målrettede sundhedstjek og medvirke til, at patienterne opdages i tide, så de ikke behøver at frygte for deres liv.
Kæmper for livskvaliteten
Men selv om sygdommen sætter sin præg på hverdagen, kæmper Hanne Dalsgaard for at øge livskvaliteten. Hun vil ikke lade sig styre af sygdommen, hun vil styre sit eget liv. Derfor dyrker hun både kol-fitness og synger i et kol-kor i den lokale lungeforening i håb om at udvide sin lungekapacitet og forlænge livet.
- Det giver energi. Det giver en følelse af, at livet ikke er forbi, og man glemmer et eller andet sted sin sygdom.
