Vi taler meget om vejret i disse dage. Og ja, det er blevet koldt, selv om det er marts, og kalenderen siger forår. Men det handler om dine forventninger. Ikke om vejret.
Så ser man lige dig. Hyggekrænket. Tøsefornærmet. Ligesom denne artikels forfatter. Som forkælede teenagere, der ikke har lært af deres erfaringer, taler vi IGEN skuffet og indigneret om det kolde vejr, som om vi lige er ankommet til disse breddegrader og aldrig før har oplevet noget så vandvittigt som frost og sne i marts eller, at det bliver koldt igen efter en hedebølge med temperaturer på fem grader. Vi er kort sagt skuffede, fordi vi virkelig havde forventet noget andet.
For et par hundrede år siden, inden den meteorologiske videnskab gjorde os i stand til at forudsige vejret, måtte vi sætte vores lid til den gamle bonde eller fisker, der med erfaringens vægt og uden forkælede forventninger berigede landsbyens beboere med vejrudsigter a la: Aprils væde er bondens glæde, eller majs kulde gør laderne fulde.
Bonden og fiskeren
Man brugte sine erfaringer til at sige noget om, hvordan vejret MÅSKE ville blive. Bonden og fiskeren vidste, at det danske forår er lunefuldt og sagtens kan byde på varme i marts og frost i april. Og omvendt eller ingen af delene. I dag har vi ikke tid til at erfare noget som helst, og vi kan åbenbart ikke huske, hvad vi har erfaret, når det gælder vejret. Selv TV-meteorologerne kan finde på at sige, at vi »risikerer« nedbør og »desværre« må forvente frostgrader her i marts velvidende, at den slags er et vilkår i vores klimabælte på denne tid af året.Psykolog og specialist i klinisk psykologi og psykoterapi Michael Kaster siger det på denne måde:
- Lige inden du ringede, var jeg nede på gaden og mødte en kollega, som sagde: 'Uh, hvor er det koldt, nu må foråret også snart komme'. Det er helt klassisk. Men skuffelsen er mere en måde at tale om det på, end det er en reel skuffelse. Det er en anden måde at give udtryk for forventningens glæde på.
Hormoner og nerver
Det kan han sagtens sige. Skuffelse er skuffelse. I sær i denne sag, hvor en samlet nation åbenlyst forventer mental renselse og bikinivarme, så snart der står marts i kalenderen. Men en healende forventningsafstemning mellem de fysiske realiteter i marts og vores norrøne illusion om, at varmen og udendørslivet begynder 1. marts, ligger ikke lige for. Det øgede lys påvirker hjernens komplekse system af nerver og hormoner, der via hypofysen regulerer søvn, appetit, seksualitet og døgnrytme, og fortæller os, at nu skal vi give den gas. Vupti: Forårsfornemmelser, flirt og mere energi. Men udenfor er der minus tre grader hele ugen og permafrost i Frederiksberg Have. Den slags kontraster kan godt skuffe. Og det gør de. Død over meteorologerne, synes vi at mene, som om de er ansvarlige for andet end formidlingen. Vi dræber budbringeren eller personificerer årstiden, som om den har gjort en fejl og hånet os.Vejret på Facebook
Hos Facebook-gruppen 'Vi vil have forår nu!' med overskriften 'Nu må det være nok med alt det vinter, og snevejr + frost. Det forlanges hermed, at foråret indtræder lynhurtigt' har et gruppemedlem givet sin skuffelse lyd, så det lyder som taleboblen fra en gruppe skuffede teenagere: 'Jeg syns’ nu nok lige, det forår lader vente på sig. Sig mig engang, det har vist ikke styr på kalenderen'.Som psykolog Michael Kaster siger:
- Det er en måde at bekræfte hinanden på. Et kollektivt ønske. Et ønske om at dele noget vi glæder os til. Vores hjerne fungerer anderledes ved meget lys end ved mørke. Når vi bliver skuffede over, at foråret lader vente på sig, har det både en neurokemisk og en kulturel årsag.
Michael Kaster fortæller, at kulden, der ser ud til at blive ved og udsigten til sne, har påvirket hans klienter. Når de kommer indenfor i hans praksis, udbryder de, inden de har smidt frakken:
- Hold, kæft, det er blevet koldt igen.
