Natten til søndag blev 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein skudt på Svanevej i København.

Han var ifølge politiet manden, der stod bag angrebet ved debatmødet på Krudttønden på Østerbro lørdag eftermiddag, hvor en mand dræbt af skud, mens tre betjente blev såret. Den 22-årige stod ifølge politiet også bag et angreb natten til søndag ved den jødiske synagoge i Krystalgade i indre København, hvor også to andre betjente blev såret. I synagogens lokaler var cirka 80 mennesker samlet til konfirmationsfest og ved angrebet blev en 37-årig vagt dræbt.

Læs også:

Det store spørgsmål er, hvordan Omar Abdel Hamid El-Hussein, født i Danmark og opvokset på Nørrebro, endte dræbt af skud på et fortov i København. En undrende klassekammerat, der tidliger kendte den dræbte fra sin HF-klasse på VUC Hvidore-Amager, fortæller, at den terror-dræbt var en enspænder, der holdt sig meget for sig selv. Han kom ikke rigtig til fester.

Læs også:

»Jeg vidste, at han var troende, men jeg troede ikke, at han var så troende. Han kunne finde på at irettesætte de muslimske piger i klassen, hvis de gjorde noget, man ikke må i forhold til religionen. Hvis de for eksempel drak alkohol. Men han gjorde det ikke rigtig over for drengene,« fortæller den tidligere HF-kammerat om den 22-årige terror-dræbte. Deres veje skiltes i sommeren 2013, og Omar Abdel Hamid El-Hussein blev ikke student med sin oprindelige klasse.

Læs også: Medie: Gerningsmand spillede fuld foran synagoge

Hvad tænkte du, da du opdagede, at du kendte den formodede gerningsmand?

»Jeg tænkte, at det var fuldstændig sindsygt, at man ikke kan læse mennesker. Han var for det meste stille og rolig, men han havde temperament. Jeg fik kuldegysninger,« fortæller den tidligere HF-kammerat.

Læs også:

»Jeg havde det egentlig fint med ham. Vi snakkede tit om fodbold, men han havde nogle ret vilde holdninger til jøder. Man havde nogle diskussioner med ham, hvor man tænkte: 'Det siger du bare ikke, det der'. Det var for eksempel i samfundsfag, når vi snakkede om Israel/Palæstina. Men han var velformuleret og virkelig god til at diskutere.« fortæller kammeraten over for BT.

ifølge politiets oplysninger har Omar Abdel Hamid El-Hussein ikke været udrejset til konfliktzoner i hverken Syrien, Irak eller lignende steder.