Hirtshalsmotorvejen er tirsdag morgen blevet genåbnet for trafik i nordgående retning, oplyser Nordjyllands Politi. Der er tale om motorvejen E39 ved frakørsel seks Jerslevvej.

Motorvejen blev lukket i nordgående retning mandag aften, efter myndighederne under et rutinetjek opdagede, at der var fare for underminering efter sidste uges massive regnmasser over det nordjyske.

Der var tale om et hul, der havde vokset sig større og større i løbet af dagene efter regnskyllet. Entreprenører har nu udbedret skaderne.

BNB