De må ikke leje kommunale lokaler. For deres holdninger er antidemokratiske. Det har Folketinget for nylig vedtaget. Men det er ikke alle offentlige instanser, som ser den yderligtgående islamiske gruppe Hizb ut-Tahrir som dem, vi ikke må lege med.

Region Hovedstaden har nemlig hyret to af Hizb ut-Tahrirs topfolk til betroede stillinger på Sundhedsplatformenm, der er et it-sundhedsstystem, der bruges på danske hospitaler og vurderes at have en værdi af 2,8 milliarder kroner. Det skriver Ekstra Bladet.

Systemet indeholder dybt fortrolige oplysninger om danskerne via deres patientjournaler. Man kan blandt andet se, hvad hvem fejler, og hvem der er indlagt.

Der er tale om Hizb ut-Tahrirs talsmand Junes Kock, der har arbejdet som ingeniør på it-systemet og Govahram Kadkhodaie, der også har arbejdet på it-systemet.

De har i følge Ekstra Bladet derfor haft deres daglige gang på Rigshospitalet for at teste og implementere systemet.

Det er problematisk vurderer sikkerhedsekspert Stiig Wæver:

»Set med mine briller er de farlige. Gruppen og talsmandens tanker og overbevisning er i den grad ekstreme, de vil et klokkeklart andet system end vores og er i yderste konsekvens klar til at gå langt for det. Derfor er det her ikke godt. For hvem har styr på, om de informationer, han har haft adgang til, nu er i hænderne på nogen, som vi ikke ønsker skal have den adgang overhovedet, og som kunne funde på at handle på egen hånd,« siger Stiig Wæver, der har arbejdet for PET i syv år med afdækning af terrornetværk, til Ekstra Bladet.

Og han er ikke eneste, der er bekymret over det. Professor Niels Høiby har kendskab til Sundhedsplatformen både via sit arbejde og som medlem af Regionsrådet i Hovedstaden for Liberal Alliance. Han advarer om at adgang til systemet blandt andet kan bruges til identitetstyveri.

»Det må simpelthen ikke ske, vi ved jo, hvad den her type folk står for. Lige fra starten af, da Sunshedsplatformen blev vist for os politikere, stillede jeg spørgsmål ved sikkerheden. Uvedkommende har før haft held med at komme ind i meget indviklede systemer, og i det her tilfælde har folk fra Hizb ut-Tahrir haft rig mulighed for at lære systemet indgående at kende og måske endda haft direkte adgang,« siger han til Ekstra Bladet.

ARKIVFOTO. Junes Kock er skandinavisk medietalsperson for Hib ut-Tahrir og har arbejdet på Sundhesplatformen som ingeniør fra august 2016. Han konverterede til islam i 2004 og skiftede i den forbindelse navn. Tidligere hed han Mads.
ARKIVFOTO. Junes Kock er skandinavisk medietalsperson for Hib ut-Tahrir og har arbejdet på Sundhesplatformen som ingeniør fra august 2016. Han konverterede til islam i 2004 og skiftede i den forbindelse navn. Tidligere hed han Mads. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere