Lørdag indkaldte den politiske organisation Hizb ut-Tahrir til debatmøde. Her afviste fremtrædende medlemmer af partiet konflikt mellem jøder og muslimer, ligesom kendskab til attentatmanden Omar El-Hussein blev benægtet.
Lange baner af brunt papir i bredformat er rullet ud på gulvet i Nørrebrohallen. Med kroppene vendt mod Mekkah knæler mænd i moderne parkacoats, jeans og trimmede skæg ned på papiret for at bede.
Øvelsen gentages et par gange i pausen mellem pressemødet og dagens debatmøde i Nørrebrohallen, som den politiske organisation Hizb ut-Tahrir inviterede til lørdag. Kort før det egentlige debatmøde stiller også Junes Kock sine sorte loafers for at bede. Han skiller sig ud af mængden i sit knivskarpe, grå jakkesæt og med sit rødlige hår.
Junes Kock er medierepræsentant for den politiske organisation Hizb ut-Tahrir og sammen med vicetalsmanden Elias Lamrabet har han netop været vært ved et pressemøde, som organisationen lørdag selv indkaldte til. Men ikke alle danske medier var velkomne, for Jyllands-Postens udsendte blev stoppet i døren. Muhammedtegningerne er ikke glemt hos Hizb ut-Tahrir.
Efter pressemødet skal der være debatmøde, og omtrent 600 mænd og kvinder vil dukke op denne lørdag to uger efter terroranslaget i København. Formålet med mødet er at diskutere det politiske efterspil, og hvordan muslimer står i samfundet efter terroranslaget, hvor to mænd mistede livet, inden den formodede gerningsmand, Omar El-Hussein, selv blev skudt og dræbt af politiet.
Den politiske organisation Hizb ut-Tahrir er udmærket klar over, at den står midt i et politisk stormvejr. Et flertal på Christiansborg med justitsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen vil have rigsadvokaten til igen at undersøge, om organisationen kan forbydes og tvangsopløses i Danmark. Årsagerne er flere.
For det første har Hizb ut-Tahrir nægtet at tage afstand fra det nylige terroranslag. For det andet er det beskrevet i flere medier, at Omar El-Hussein er kommet i Hizb ut-Tahrirs moske i Heimdalsgade på Nørrebro. Endelig har en to minutter lang video fra netop moskeen vakt opsigt.
Dagen inden terroranslaget talte Hizb ut-Tahrirs imam Hajj Saeed med henvisning til jøder og organisationen FN. Det er af eksperter blevet udlagt som en krigserklæring mod jøder.
Men det er svært at få endeligt svar på, om Hizb-ut Tahrir omfavner eller bekriger jøder. Da Junes Kock taler til den store menneskemængde, der er troppet op til debatmødet, indleder han med at italesætte jøder. Det foregår i citatform.
»Kære brødre, beærede søstre. I dag, i dag er vi allesammen jøder. I dag er vi allesammen jøder – det var sådan, at vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerestørste terrorhandling. Sket er sket, og det kan der ikke ændres på. Motiver og andre detaljer forbliver uklare, og det er ikke noget, vi skal drukne os i.«
Direkte adspurgt inden debatmødet, om jøder har lige så stor berettigelse i Danmark, som muslimer, lyder svaret:
»Der er intet som helst i det lille udklip, der er et klippeklisterværk på to minutter ud af en tale på 30 minutter, der er blevet lagt på nettet, der kan opfattes som hverken en trussel mod jøder, som en opfordring til vold mod jøder eller udtryk for jødehad. Det er det, der er i den sag,« siger Elias Lamrabet.
Synes I så, at jøder har ligeså stor berettigelse i Danmark som muslimer?
»I spørgsmålet ligger der måske i udgangspunktet, at vi skulle mene det modsatte. Virkeligheden er, at jøder og muslimer har levet side om side under islamisk beskyttelse i et islamisk kalifat i århundreder, i en islamisk verden. Virkeligheden er, at da jøder blev forfulgt under inkvisationerne i Europa, der fandt man tilflugt i det osmanniske kalifat. Jeg mener, der er hundredvis af eksempler på, at islam netop tildeler anderledes tænkende minoriteter rettigheder og tildeler dem en værdig position i samfundet, hvor de er beskyttet uagtet, hvad deres religiøse overbevisning måtte være,« siger Elias Lamrabet og uddyber, at det er medier og politikere, der er ansvarlige for »en kunstig konflikt mellem minoriteter i det her samfund«.
Hizb ut-Tahrir understreger gang på gang, at det er et ikke-voldeligt parti. At voldshandlinger ikke er en del af deres arbejdsmetoder. Man vil aldrig se et Hizb ut-Tahrir dræbe civile, lyder det:
»Derfor kan jeg udelukke, at vores medlemmer lige pludselig af en underlig årsag skulle sympatisere med drab på civile. Islam afviser kategorisk drab på civile, og længere er den sag sådan set ikke.«
Et andet centralt emne på pressemødet var organisationens kendskab til attentatmanden Omar El-Hussein. Hverken Elias Lamrabet eller Junes Kock kendte ham personligt, svarer de:
»Jeg kendte ham ikke på nogen som helst måde. Jeg ved, at der er rigtig mange andre, der aldrig har stiftet bekendtskab med ham. Så vidt jeg har forstået fra medierne, har han tilbragt sin sidste tid i fængslet. Måske skal man rette blikket hen i det etablerede system, fremfor det muslimske fælleskab, som han tydeligvis ikke har haft særlig meget kontakt med.«
Det forlyder, at han har været i jeres moske i løbet af de sidste 15 dage af sit liv. Er det noget, I kan bekræfte?
»Som jeg sagde før, er der få mennesker, der har kendt og mødt ham de sidste 14 dage. Hvor han har været, hvor han har gjort sine indkøb, eller hvor han har spillet computer, kan jeg ikke udtale mig om. Der er mange uklare ting, som vi aldrig finder svar på, fordi han blev dræbt. Så det kan jeg ikke give noget svar på.«
Men et svar går dog igen, når man spørger Hibz ut-Tahrir om ansvaret for terroranslaget og det had, der må formodes at ligge bag. Det såkaldte medieorkester og danske politikere er ansvarlige for, at Omar El-Hussein endte som attentatmand, og at nogle muslimer føler sig udskældt:
»Jeg vil belyse de virkelige årsager til vold og terror,« siger Junes Koch fra talerstolen. Han henviser til politikere og meningsdannere, der efter hans opfattelse trækker en direkte linje mellem de muslimer, der afholder sig fra druk, hor og som lever et stille liv i pagt med religionens foreskrifter og dem, der udgør en sikkerhedstrussel. Selv holdninger skal bekæmpes i Danmark, lyder analysen.
»Det drejer sig ikke om handlinger, men om holdninger. Med de tegn bliver vi muslimer stort set alle anset som potentielle terrorister, bare på forskellige stadier. Det er måske derfor, at både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste skal have flere millioner. Det bliver svært at overvåge os alle,« fastslår Junes Koch.
