Syv søskende og en datter fik aldrig lov at sige farvel til deres bror og far. Samleversken fortalte aldrig at han var død, og begravede dem uden deres vidende.
- Jamen han er jo død, siger en sekretær på Næstved Kommunekontor befippet til Jaclinie Holse.
Det er den 30. marts, og Svend Aage Ankholts søskende og datteren Jaclinie Holse har i en uge forsøgt at få finde ud af, hvor han er blevet af. Han er ikke vendt tilbage på en invitation til en af sine søstres 75 års fødselsdag, og det ligner ham ikke.
Det sidste Jaclinie havde forestillet sig var, at hun skulle finde ham på kirkegården.
- Han havde været død i 25 dage, da jeg fik den meddelelse, fortæller Jaclinie fortivlet til bt.dk.
Samleveren havde begravet hendes far uden at hverken hans syv søskende eller datteren fik det at vide.
I dag er Jaclinie vred over mange ting, og det er ingen hemmelighed at ingen i familien havde noget godt forhold til faderens samlever. En kvinde som han boede sammen med i 28 år.
Jaclinie Holse fortæller hvordan det, at hun ikke blev kontaktet, har efterladt et stort hul.
- Jeg mangler en afslutning, og jeg føler ikke, jeg har fået muligheden for at sige ordentligt farvel, siger hun.
Hvad der fik samleveren til at undlade at kontakte datteren vides ikke. Jaclinie er bare uforstående over, at det overhovedet kan lade sig gøre.
- Jeg er dybt såret og samtidig vildt gal. Det kan bare ikke være rigtigt at ens far kan blive begravet uden man bliver kontaktet i dagens Danmark, siger hun.
Både præst, bedemand, graver, politi og kommune har undskyldt, at hun ikke fik det at vide. Dog ser det ikke ud til, at der er nogen som har det endelige ansvar for, at der tages kontakt til alle pårørende.
- Efter min vurdering er der ikke taget stilling til denne problemstilling i lovgivningen, siger juraprofessor Rasmus Kristian Feldthusen efter at have set lovbøgerne igennem.
Han er ikke tidligere stødt på en lignende problemstilling, og mener at det kan være, at der er tale om et problem, der ikke har været forudset.
- Det kan også være, at man har ment, at det ikke var et anliggende for lovgivningen, da der snarere er tale om en moralsk forpligtelse, siger den juridiske ekspert.
