Ugen bød på tre eksempler på unge uden mange grænser. Der sker et skred i danskernes autoritetstro i disse år, mener eksperter
Engang var der respekt omkring dem. Manden i uniform. Kvinden bag katederet. Den voksne i bussen. Men er der jordskælv under danskernes tro på og repekt for autoriteterne? Det kunne tre eksempler fra nyhedsstrømmen tyde på. Alle tre episoder nåede medierne i samme uge og skabte voldsom debat.
Metroen: En 46-årig kvinde bliver verbalt overfuset og sjoflet til af en teenager, mens fire unge mænd passivt morer sig over optrinnet. Chokeret skriver hun om sin oplevelse i Politiken. Især medpassagerernes passivitet har stødt offeret, og debatten raser.
LÆS OGSÅ: 'Det skal du kraftedeme ikke blande dig i, du skal bare køre din bus'
Klasseværelset: Eleverne i folkeskolen sidder i bedste sendetid på TV2 med deres mobiltelefoner og nægter at reagere, når læreren magtesløs beder dem stoppe. ’Jeg skal ud og skide,’ melder en elev, mens han smækker med døren til klasselokalet.
Gaden: En 18-årig teenager optager en video med sin mobil. Han lægger den op på Facebook i stolthed. Videoen viser, hvordan han sviner en civilklædt politibetjent til. Hurtigt bliver den et tilløbsstykke på nettet. Nogle skælder ud, nogle opmuntrer.
Men er det bare den evige historie om autoritetstab? En af det moderne samfunds mest sejlivede fortællinger, hvor især de unge beskyldes for at mangle den nødvendige respekt for samfundets autoriteter – som forældre, lærere, ja, uniformen.
LÆS OGSÅ: Eksperten: Sådan får du respekt
Ikke hvis man spørger seniorforsker Lars Peter Andersen. Han forsker i vold på arbejdspladser på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og ser en tendens til faldende autoritetstro.
Og man kan ikke tale det ned med, at den dårlige opførsel kommer fra psykisk ustabile. Det er ’du og jeg’, det kommer fra, mener han.
- Jeg har hørt om landmålere, der bliver truet med at blive skubbet i vandet af en traktor og teknikere, der bliver truet, når de er ude at slukke for strømmen, siger Lars Peter Andersen, der påpeger, at hvis man har et job med magt og kontrol med andre, så er det lig med en meget højere frekvens af vold og trusler.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN PÅ FACEBOOK HER
Mig, mig, mig
Det er ofte, når myndighedspersoner stiller krav til borgerne, at lunten tændes, og det ender i en bombe af frustration og utilfredshed. For borgeren er der én ret i fokus – borgerens egen. Det krydres ifølge Lars Peter Andersen med en befolkning blottet for tålmodighed. En befolkning under pres.
- Hvis noget ikke virker, så farer vi op, siger forskeren, der er uddannet psykolog.
LÆS OGSÅ: 'Det skal du kraftedeme ikke blande dig i, du skal bare køre din bus'
Kultursociologen Emilia van Hauen ser en stigende tendens til, at samfundets moral i højere grad er ved at blive til en personlig etik:
- Det vil sige, at danskerne gør, hvad de selv synes er det rigtige. Hun er bekymret over ugens hændelser og ser det som et eksempel på et samfund, som er ved at miste grebet om autoriteten:
- Hændelserne i klasseværelset og civilbetjenten, der bliver overfuset, er et billede på, at institutionerne er ved at miste deres autoritet og magt. Vi bliver nødt til at lære vores autoriteter at bruge magt på en ansvarlig måde over for kollektivet. Politimanden er ikke i stand til at udvise den nødvendige autoritet, fordi loven er langt mindre autoritær end før. Det er det samme med lærere – før i tiden var der en klar opdeling af, hvem der havde magt, og hvem der ikke havde, siger Emilia van Hauen
Uniform med kamera
Den øgede mængde af ubehagelige hændelser har tvunget mange virksomheder til at tage deres forholdsregler. Hos trafikselskabet Movia gælder det bodycams. De er endnu ikke indført, men Datatilsynet har godkendt ordningen, der betyder, at selskabets buskontrollører får påsat et lille kamera på deres uniform, de kan aktivere, hvis der er optræk til ubehagelige hændelser.
LÆS OGSÅ: Eksperten: Sådan får du respekt
- Vi er ved at undersøge muligheden for at indføre bodycams, fordi vi ser flere konflikter i billetkontrollen. Det handler om arbejdsmiljø for vores kontrollører. Vi håber, at det at bære et kamera som en del af uniformen kan have en præventiv virkning i forbindelse med kontrol af billetter, siger Søren Englund, der er markedscenterchef i Movia.
’Rethaverisk befolkning’
På advokatkontoret kan partner i Sirius Advokater, Helle Hald, tydeligt mærke på egen krop, at folk har fået mindre tålmodighed og er blevet ’rethaveriske’, som hun kalder det. Det mærker hun ikke kun gennem sin rolle som formand for Hjælp Voldsofre København, men i særdeleshed i kraft af sit virke som advokat for danske borgere.
LÆS OGSÅ: 'Det skal du kraftedeme ikke blande dig i, du skal bare køre din bus'
- Rethaverisk er et fantastisk udtryk, som virkelig beskriver noget af det, jeg oplever. Den der ’jeg har ret til at få hjælp af dig lige nu og her’-mentalitet, den der tendens til at blive ilter, hvis det ikke sker lige efter ens eget hoved, forklarer hun.
- Som advokat kan jeg godt mærke den der aggressivitet, for eksempel at hvis ikke jeg svarer på en mail lige nu, truer de med at finde en anden advokat. Også selv om jeg er i retten og har hundrede andre mails, jeg også skal svare på. Der er en tendens til, at vi har så travlt, og hvis alt så ikke foregår i vores tempo, på den måde vi forestiller os, kan der udvikles en form for aggressivitet mod autoriteter, om det er kassedamen eller dørmanden, siger Helle Hald.
Samfundet tager over
Ifølge erhvervsmand Asger Aamund skal vi en tur tilbage til 1970erne for at få et bud på, hvorfor borgernes attitude mod myndighederne har ændret sig.
- Ikke fordi vi var bedre mennesker dengang, men fordi, det var vigtigt, at vi hjalp hinanden. Ude i arbejderkvartererne, når manden kom fuld hjem, så kom konen ind til nabokonen og fik anbragt børnene derinde, indtil han var dæmpet ned. Omvendt var det hende, der lånte nabokonen en kop sukker eller lidt kaffe, hvis det kneb. Så man var vant til at give hinanden en hånd på det personlige plan – ikke fordi man elskede hinanden mere, men fordi man vidste, at gensidig hjælpsomhed var helt afgørende for, at man kunne komme igennem dagen og vejen, siger Asger Aamund og fortsætter:
- Derfra er vi gledet stille og roligt hen imod et servicesamfund, hvor samfundet overtager mere og mere af ansvaret for den enkelte. Og så får de også magten over det. Vi er så blevet vant til, at der er andre, der må tage ansvaret, hvis det går skidt. Så i dag, når sagsbehandleren afgør, om du kan få penge eller ej, så bliver man sur og banker dem og bliver enormt uforskammede, for de skal bare gøre, hvad der bliver sagt, siger Asger Aamund.
LÆS OGSÅ: 'Det skal du kraftedeme ikke blande dig i, du skal bare køre din bus'
