En almen praktiserende læge i Aarhus har på det groveste sjoflet 63-årige Pia Møller Holms kræftsygdom.

I oktober 2010 gik Pia Møller Holm til lægen, fordi hun i en periode havde haft blod i afføringen. Men lægen mente, at hun bare havde hæmorider, og sendte hende hjem.

Men hendes lidelse med blod i afføringen fortsatte de næste to år og fire måneder, men hver gang Pia Møller Holm kontaktede lægen, sagde han, at det var hæmorider og gav hende stikpiller.

I februar sidst år krævede Pia Møller Holm at blive henvist til en undersøgelse efter tilfældigt at have læst om symptomer på tarmkræft.  Det viste sig, at hun havde tarmkræft i det kritiske tredje stadie og kunne ikke længere blot opereres væk. Siden har Pia Møller Holms liv budt på strålebehandlinger, kemoterapi, stomi og smertefulde operationer.

- Det har været et frygteligt år. Min tarm er næsten ødelagt, og bivirkningerne kommer jeg måske til at døje med resten af livet, fortæller Pia Møller Holm, der har tre børn og fire børnebørn.

Patienterstaningen har i år givet hende ret i, at kræften skulle have været opdaget allerede i oktober 2010, inden den havde udviklet sig til at være livstruende.

- Det gør mig så utroligt vred at tænke på, at det kunne have været opdaget, inden kræften havde nået at udvikle sig rigtigt, siger Pia Møller Holm.

Overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Iben Holten bekymres over at høre Pia Møllers Holms sag.

-Hendes historie viser jo, at der er brug for fokus på at tænke mere på kræft, når patienter kommer med mave- og afføringsproblemer, siger hun.

Pia Møller Holms læge har ikke reageret på BTs henvendelse.

LÆS MEGET MERE I BT TORSDAG

Stor guide: Se om du har symptomer på kræft

Så dårlig er tarmkræftbehandlingen i Danmark

Læs hele Pias rystende beretning