Joey Ravn forsvandt for to et halvt år siden, da han vandrede i den nordsvenske ødemark. Nu har en familie fundet knoglerester i området. Knoglerne kan vise sig at være de sidste jordiske rester af Joey.
I begyndelsen havde Per og Yvonne Ravn et håb om, at deres søn havde overlevet. At han måske havde søgt ly for natten et sted og derefter måske var faret vild. Måske var han gået til Norge, fordi grænsen ikke lå langt derfra. Måske var han faldet ned et sted og ventede på hjælp.
Ud fra hvor knoglerne blev fundet, kunne noget tyde på det sidste. For to et halvt år siden var området dækket af sne. Men under sneen lå en porøs klippeskrænt. Hvis Joey Ravn havde trådt forkert, kan det være styrtet sammen om ham, trukket ham med ned og skjult ham for omverdenen.
Spørgsmålene er mange. Det samme er mulighederne. Men svarene findes ikke. Endnu.
»Da vi nåede vintertid i 2012, gik vi stadig med et lillebitte håb om, at han havde overlevet. Det må jeg indrømme. Men realistisk set var vi godt klar over, at det nok var dét. At det kapitel, hvor han vender hjem i live, var slut,« siger Per Ravn.
Det var ikke uvant for Joey Ravn at færdes udenfor. At vandre og bestige bjerge. Naturen var hans andet hjem.
I familiens kontor over computeren hænger en fotoramme med billeder af Joey Ravn, som hans forældre husker ham. I midten er det nyeste billede. Det blev taget et halvt år før, han tog til Sverige. På billedet smiler han til kameraet, mens han befinder sig i en skov med den samme kammerat, som senere tog med på vandreturen.
På den anden side af bordet står et stort citrontræ i en potte på gulvet. Det havde Joey Ravn selv dyrket. Nu passer Per og Yvonne på det. Også selvom det efterhånden er så stort, at det er svært at finde plads til det.
»Jeg synes bare, det er så uretfærdigt over for Joey. Han havde hele livet foran sig. Han havde lige fået en læreplads i Botanisk Have. Han havde grønne fingre, kunne få alt til at gro. Nogle gange kunne man godt spørge: ’hvor i alverden er han henne?’ Og så rendte han rundt ude i haven og gravede i et bed klokken 23 med en pandelampe på, fordi han lige havde fået en idé, han skulle afprøve,« siger Per Ravn med et lille smil.
Det vides endnu ikke, hvornår forældrene kan forvente at høre fra det svenske politi om fundet af knoglerne. Det vides heller ikke, om politiet vil tage derop. Hvis det sker, kan det først blive fra slutningen af maj, når området ved Allak-bjerget igen bliver åbnet og er sikkert at færdes i. Før sker der ikke noget.
Holder fast i minderne
I mellemtiden holder Per og Yvonne Ravn fast i de minder, de har om deres søn. Inderst inde har de endnu et håb om, at de en dag kan finde noget fra Joey Ravn. Noget tøj, en sko, et eller andet, så de har noget at forholde sig til.
»Men vi har ingenting. Det er det, der er værst,« siger Per Ravn.
Flere har spurgt dem, om de ikke bare tror, at Joey Ravn er stukket af for at få en ny tilværelse. Men den forklaring tror de ikke på.
»Jeg har aldrig oplevet vores søn være uvenner med nogen. Alt lykkedes for ham. Så det tror jeg ikke på. For han var godheden selv,« siger Per Ravn og tilføjer med lidt stærkere stemme, mens han kigger ud i haven:
»Den eneste trøst er, at det skete i noget, han godt kunne lide at være i. Naturen.«
