I filmen ’I jordemødrenes sko’ fortæller 50 jordemødre fra hele landet om, hvordan det er at arbejde som jordemoder i Danmark anno 2015. Jordmødrene i filmen er anonyme, så de filmer deres fødder, mens de fortæller om hverdagen som jordemoder.
Men nu står Stine Storm, én af de jordemødre, der medvirker i filmen, frem og fortæller, hvilke udfordringer hun møder i sin hverdag som jordemoder, og hvilke uhyggelige konsekvenser, de har.
»Vi har ikke de sikre fødsler, som de fra politisk side har bestemt, vi skal have. Vi glemmer nogle ting, fordi vi har travlt. Konsekvensen kan være, at vi ikke overvåger børnene hele tiden, så på den måde kan jeg frygte for børnenes sikkerhed, når vi ikke kan være der 100 procent hele tiden. Fødslen er ikke helt så sikker, som den burde være,« fortæller Stine Storm, der er tillidsrepræsentant i Region Syddanmark.
Det er ikke nyt, at jordemødrene giver udtryk for, at de føler sig pressede på landets fødegange. Men når de endnu engang råber højt, er det forbi, at V-regeringen har valgt at sløjfe det planlagte kvalitetsløft på 250 millioner kroner, som den tidligere regering, SR-regeringen, havde planlagt.
Og det betyder, at jordemødrene bliver nødt til at gå på kompromis med det, de har lært, fortæller Stine Storm.
»Jeg har oplevet mange gange, at jordemoderfaget er specielt. Vi har et meget stort hjerte for det, vi gør. Og mange vil også sige, at det er et kald. Det er et kald på den måde, at vi elsker vores arbejde, og vi ved, hvad det rigtige er. Så når vi bliver mødt af beslutninger, budgetter og politiske agendaer, der ikke tilgodeser det, så bliver jeg ked af det. Jeg bliver frustreret, og jeg bliver flov over, at jeg skal bo i et samfund, hvor vi ikke kan gøre det, jeg har lært, er det bedste.«
»Jeg er presset. Frustreret. Udmattet. Og lige så stille bliver man lidt ligeglad. Man bliver lidt kynisk og føler, man har panden mod muren. Man føler, at ingen forstår en,« fortæller Stine Storm.
Flere gange har hun oplevet konsekvenserne af, at jordemødrene er så pressede. Hun har flere eksempler på situationer, hvor det næsten er gået galt, fordi der har været så travlt på fødegangen.
»Jeg har været med til en fødsel, hvor jeg stod alene. Normalt er vi altid to, men der var travlt, så der var ingen ekstra mand inde på stuen. Kvinden blødte, og hun blødte ret meget. Hun blødte i hvert fald over en liter, og 500 milliliter er grænsen. Hun blødte én liter, inden jeg fik hjælp fra andre kollegaer, og det var fordi, der var travlt,« fortæller Stine Storm.
Men det er bare ét eksempel. Der er flere endnu, og i filmen fortæller de andre jordemødre om en presset hverdag, hvor svigt, overarbejde og frustration er blevet rutine.
Jordemødrene er så pressede, at de nogle gange helt undlader at spørge de gravide kvinder, hvordan de har det. De undlader at spørge, fordi de er bange for svaret. For hvad nu, hvis kvinderne faktisk har brug for hjælp?
»Nogle gange glemmer vi lidt at spørge, om kvinden er tryg ved at være hjemme. Og håber på, at hun selv siger det, hvis hun ikke er det. Vi har så travlt, så vi undlader nogle gange at spørge, hvordan hun har det. Vi er bange for svaret, fordi vi ofte ikke har tid til at undersøge det,« fortæller Stine Storm Vangen.
Den pressede hverdag, som har stået på i en årrække, har medført, at grænserne har rykket sig.
»Jeg vil ikke sige, at det er sådan hver dag, men vi vænner os lige så stille til, at vores egne grænser også rykker sig. Vi har brug for, at der er nogle udefra, der siger: ’Hey, det er da faktisk ikke o.k.’«
