Han er bedst kendt for sin reggaemusik og dommertjans i tv-programmet 'Voice Junior'. Men snart bliver Wafande også kendt i Andeby som Wafunding.

Her gæsteoptræder han nemlig i Anders And & Co sammen med Oh Land, der får navnet Oh And, og Joey Moe, der kommer til at gå under navnet Joey Måge.

Trioen er, ud fra forsiden af bladet at dømme, med i sangkonkurrencen ’Noise Junior’, hvor Rip, Rap og Rup står på scenen og trykker den af.

Og den populære, danske reggaestjerne er beæret over at få en plads i Andebys historie.

»Min store barndomsdrøm går nu i opfyldelse. Jeg er officielt en person fra Andeby! Mega optur!« skriver Wafande på sin Facebook-profil.

Dermed kan dommertrioen fra virkelighedens Voice Junior se frem til at blive medlemmer af en fornem klub med personer, der har været med i Anders And-blade.

Læs også:

Tidligere har statsminister, Lars Løkke Rasmussen også spillet en rolle i tegneserien, da Anders And og Rip, Rap og Rup besøger Danmark for at finde en gammel indianerhalskæde til Onkel Joachim. Statsministeren gik under navnet Lars Grynte Grismussen.

Realitystjernen Sidney Lee optrådte under navnet Slibri Lee i et Anders And-blad fra 2010.
Realitystjernen Sidney Lee optrådte under navnet Slibri Lee i et Anders And-blad fra 2010.
Vis mere

Derudover har Sidney Lee, som blev kaldt Slibri Lee, været med som personen, der var kendt for hele tiden at være i fjernsynet.

Endelig har Thomas Blachman, der fik navnet Snakman, optrådt i samme serie som selveste Anders And. Dommeren fra 'X Factor' sætter Anders And på plads, fordi han ikke vil lade sine nevøer optræde i et talentshow.