Danskere i Storbritannien bider negle og håber, at briterne bliver i EU. Ellers går de en uvis fremtid i møde
Måske har den danske hundetræner Natasha Bujnoch trænet sin sidste jagthund i det idylliske nordengelske Middelsmoor.
Hvis briterne torsdag 23. juni stemmer sig ud af EU, kan hun blive tvunget til at lukke sin kennel og vende hjem til Danmark.
»Det hele er meget uvist,« siger hun.
Problemet for hende og mange andre er, at briterne ønsker at begrænse indvandringen fra andre EU-lande. Lige nu har flere end to mio. EU-borgere fundet job i Storbritannien. De beskyldes for at presse lønningerne i bund, og derfor kan det komme på tale, at de fremover kun kan opnå visum og arbejdstilladelse, hvis de kan dokumentere, at de tjener mindst 35.000 engelske pund om året. Det svarer til en årsløn på 350.000 kr.
Artiklen fortsætter under billedet.
Natasha Bujnoch savner klare svar fra politikerne.
»Man taler om, at folk, der allerede bor her kan få opholdstilladelse. Men om det holder, kan man ikke vide,« siger hun og vælger at være optimistisk. Måske går det ikke så galt.
»Det er ikke sådan, at jeg går og ryster i bukserne. Men hvis man indfører et indtægtskrav på 35.000 pund, som der også har været talt om, så tror jeg, at mange udlændinge vil få svært ved at klare det. Så kan det være, at jeg selv må overveje at flytte tilbage til Danmark,« siger hun.
Musikere og forretningsfolk
BT har talt med en række andre danskere, der bor og arbejder i Storbritannien.
Nervøsiteten er udtalt. Musikere og filmfolk frygter, at briterne vender resten af Europa ryggen. Forretningsfolk taler om lavere vækst og tab af arbejdspladser.
Den britiske erhvervsleder John Longworth, som er medlem af Leave-kampagnens lederpanel, siger til BT, at nye regler ikke vil gælde udlændinge, der allerede bor i Storbritannien.
»Ingen foreslår seriøst, at vi skal lukke grænsen, men vi vil have lov at kontrollere, hvem der kommer ind i landet. Vi ønsker at lukke flere højtuddannede ind fra resten af verden, og det er svært lige nu,« siger han.
Nogen garanti er det dog ikke.
Og senioranalytiker Maja Kluger Rasmussen fra tænketanken Europa påpeger, at fremtiden vil være usikker, indtil Storbritannien har afklaret med sig selv, om man vil have samme forhold til EU som Norge, Canada eller en helt tredje model.
»Det korte svar er, at det er usikkert. Hvis Storbritannien får status som Norge, sker der ingen ændring. Får man status som Canada, bliver det op til en konkret forhandling, hvad man gør ved de EU-borgere, der bor i Storbritannien, og de briter, der bor i andre lande. Hvis man ikke når til enighed, vil de britiske regler gælde i Storbritannien,« siger hun.
Og det kan betyde, at EU-borgere mister retten til gratis sygehusbehandling.
Livet går videre
For Per Wimmer, som ejer en investeringsbank i London, får den britiske folkeafstemning ikke den store betydning, tror han.
Artiklen fortsætter under billedet.
»Sådan nogle som mig har altid været velkomne i England, og livet skal nok gå videre. Men mange ting vil ændre sig, og der skal indgås nye handelsaftaler. Alt det vil i lang tid fremover fjerne fokus fra langt vigtigere ting,« siger han.
Den 47-årige millionær, eventyrer og rumturist har boet i London i mange år og følger levende med i den britiske debat.
»Spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien skal blive, eller forlade EU, er enormt følelsesmæssigt. Næsten helt religiøst, ligesom briternes forhold til fodbold. Men ser vi mere rationelt på det, har min investeringsbank udarbejdet en analyse, der viser, at det vil koste på den økonomiske vækst og medføre tab af job, hvis man stemmer sig ud. Ingen tvivl om det,« siger Per Wimmer.
Det er især Leave-kampagnens store slagnummer med, at Storbritannien hver uge sender 350 mio. pund til EU, der støder ham.
»Det er faktuelt forkert,« siger han og henviser til, at modstanderne har glemt at trække Storbritanniens store EU-rabat fra beløbet, samt alle de millioner, landet modtager i EU-støtte.
»Derfor er nettobeløbet langt mindre. Men hvad skal folk tro? Almindelige mennesker kan ikke gennemskue, hvad der er sandt eller falsk og får ikke nogen hjælp fra medierne til at skelne mellem fup og fakta,« siger Per Wimmer.
Musikeren Kasper Winding er nervøs for, om briterne er sig selv nok.
Artiklen fortsætter under billedet.
»Min holdninger, at alle, der vil isolere sig, er på afveje.
Der er brug for sammenhold og koordination. Ikke små, selvfede klubber, som drømmer om noget, der var engang, eller en barnlig frygt for resten af verden. Jo mere vi kan sidde om samme bord og dele ansvaret des bedre. Jeg tror ikke, at Brexit er godt for noget, heller ikke kulturlivet,« siger han.
Filminstruktøren Lone Scherfig har arbejdet en del i England. Hun siger, at filmbrancen er bekymret for, hvordan det skal gå europæisk film, hvis Storbritannien melder sig ud, da mange film er finansieret som europæiske film.
Artiklen fortsætter under billedet.
»Skuespilleren Bill Nighy, som spiller en af hovedrollerne i min næste film, har udsendt en stor erklæring i håb om, at man bliver i Europa. Jeg deler deres bekymring på branchens vegne, og jeg elsker Skotland og Wales. Hvad skal der ske med dem?
På det egoistiske plan er jeg ikke direkte berørt, da min næste film skal laves fra Danmark,« siger Lone Scherfig.
Personligt berørt er til gengæld Rasmus Bom Andersen, der har arbejdet i det britiske musikmiljø i mange år. Han er ny forsanger i det gamle heavy metal-band Diamond Head.
Artiklen fortsætter under billedet.
»Det vil nok betyde, at jeg skal have visa, men da jeg skal giftes næste år med min australske kæreste, som har opholdstilladelse, så tror jeg nok, at jeg kommer uden om det. Hvis Brexit kommer igennem, kan man jo lige så godt flytte, da det kommer til at smadre økonomien og generelt vil sætte landet næsten tilbage til 1945,« siger han.
