Hvis fraværet hos en skoleelev i København vokser sig for stort, møder kommunen op hjemme hos familien. De ordner i samarbejde med forældrene vækningen, maden og tøjet. Projektet er en succes, og de fleste af børnene i ordningen begynder igen at komme i skole.
Fraværet blandt skoleelever på Østerbro har fået Københavns Kommune til at troppe op hjemme hos elever med særligt højt fravær. Med forældrenes samtykke træder konsulent Stig Larsen indenfor i hjemmet for at vække dem.
Hans opgave er at få børnene i skole. I nogle familier sker det hver morgen for at sikre, at børnene kommer ud af sengen, får morgenmad og kommer ud af døren.
Stig Larsen lyner af og til en jakke på børnene og hjælper til i den tidlige morgenstund, men ellers er det tanken, at forældrene selv skal klare opgaverne.
»Min opgave er at sikre en struktur. Man begynder med småtingene, eksempelvis sengetider, eller hvordan morgenen ser ud for familien. Er der en ramme, der gør, at det overhovedet kan lade sig gøre at komme af sted for barnet,« siger han.
En af de familier, Stig Larsen har hjulpet, består af to børn og deres mor. Hun lider af posttraumatisk stress og havde svært ved selv at komme ud af sengen om morgenen og hjælpe børnene klar til at gå i skole. Derfor aftalte Stig Larsen et tre måneders forløb med moderen, der flere dage om ugen ikke kunne overskue at hjælpe sine to børn med at få tøj på og få noget at spise. Stig Larsens opgave består i at hjælpe til på sidelinjen.
Eksemplet er et af de mere særlige tilfælde, men indsatsen har betydet, at børnene nu kommer i skole.
Der findes også tilfælde, hvor Stig Larsen undlader at møde op hjemme hos børnene. Der klarer han vækningen ved at ringe til børnene to gange om morgenen, hvilket også får børnene op og i skole.
Det var tilfældet for en 6. klasses pige på Østerbro, der havde meget fravær. Forældrene var ikke hjemme til at få deres barn op, fordi de var på arbejde. Stig Larsen ringede hver morgen i to måneder. Én gang når hun skulle op, og én gang når hun skulle ud ad døren.
»Problemet findes også hos forældre, der har et arbejde,« konstaterer han.
Siden sommeren 2012 har Børne- og Familiecenter Østerbro haft forsøgsordningen »Alle i Skole« på en enkelt skole på Østerbro, men fra årsskiftet bliver vækningen et fuldgyldigt redskab for familiecentrets syv socialarbejdere, der dækker Østerbro og Indre By.
I løbet af sidste skoleår har 25 børn været igennem programmet. Morgenvækningen har i hele forsøgsperioden fået hvert tredje barn til at komme fast tilbage på skolebænken. Og siden november sidste år er det lykkedes at få nedbragt fraværet på 100 procent hos eleverne i ordningen til et nul.
Stig Larsen mener, at projektet rummer andet end en talmæssig succes. Han samler nemlig de børn op, der ellers ikke gør opmærksom på sig selv ved at lave ballade.
»Vi taler ikke nødvendigvis om forældre eller børn med vanskeligheder. Oftest er der tale om de »stille« børn, der måske sidder størstedelen af deres tid foran en computer, og dem kan vi nå på den her måde ved at forholde os til deres verden,« siger han.
Selv om projekterne lykkes med at nedbringe fraværet, udløser det ingen automatisk succes fagligt eller socialt alene at få børnene i skole. De stille børn lever dårligt op til »X Factor«-tiden, der også huserer i skolen, forklarer forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet Bjørn Hamre, der har skrevet en ph.d. om, hvordan børn kan inkluderes i folkeskolen.
»Eleverne skal være nysgerrige, reflekterede, engagerede, motiverede. Samtidig er der et individfokus, der gør det sværere for de børn, der er stille af natur. Det er jo ikke alle børn, der vil ud på dansegulvet og ses hele tiden,« siger han og peger på, at skolebørn mødes med forventningen om at være sociale, fleksible og reflekterende.
Alligevel har vækkeordninger, der minder om den i København, både været afprøvet på Frederiksberg og i Nyborg på Fyn. Fælles for projekterne er, at de skal få børnene i skole, og selv om det er et indlysende godt formål, mener idéhistoriker og professor ved Aarhus Universitet Hans-Jørgen Schanz, at det fratager forældrene et helt grundlæggende ansvar.
Han udgav i 2012 bogen »Frihed«, hvor frihedsbegrebet gennem historien diskuteres. Ifølge Hans-Jørgen Schanz trænger det offentlige i skikkelse af en stor velfærdsstat ind på flere og flere af individets enemærker.
Professoren synes, at det er indlysende, at det offentlige med morgenvækningen går ind på et privat område, hvor det offentlige ikke skal gå ind. På trods af at initiativet er frivilligt, overskrider det alle »private urørlighedszoner«, mener han.
»Når ballet først åbnes på den der måde, må man spørge sig selv, hvad bliver det næste område, det offentlige overtager? Jeg er dybt betænkelig. Hvis forældrene er så ualmindeligt sløve, at de ikke kan give et minimum af den omsorg, der skal til, forekommer det mig, at problemet ligger et helt andet sted,« siger han og peger på, at metoden er med til at fraskrive forældrene et ansvar.
Morgenvækkeren Stig Larsen mener også, at der er en naturlig grænse for, hvad kommunen skal tage sig af. Samtidig peger han på, at ordningen altid indføres med det for øje, at forældrene selv skal have ansvaret tilbage. Derfor evaluerer han altid med forældrene efter besøgene i morgentimerne.
»For det første træder jeg jo varsomt, når jeg er i andre folks hjem. Min opgave består ikke i at overtage opgaverne, men i at hjælpe familien på vej. Vi tilbyder en massiv hjælp til at opnå et helt konkret mål,« siger han.
Det opsøgende arbejde i kommunalt regi begrænser sig ikke kun til børn og unge.
Berlingske kunne torsdag beskrive, at Københavns Kommune på sundhedsområdet vil sende rygestopinstruktører ud til ældre for at hjælpe dem med at kvitte cigaretterne.
Og ifølge professor Hans-Jørgen Schanz rummer velfærdsstaten i sig selv en stor del af ansvaret, fordi den vokser både i antallet af ydelser og områder. Samtidig indsnævrer samfundet begrebet normalitet.
»Alle skal helst leve lige længe. Alle skal helst omgås deres børn på samme måde. Ligegyldigt hvad det offentlige foretager sig, hedder det sig, at det er i den bedste mening. Nogle gange skal man frygte den, der altid vil én det bedste,« siger han.
Netop ordet »normalitetsbegrebet« bruges i den politiske aftale, der blev indgået i Socialudvalget i Borgerrepræsentation som pejlemærker for årene 2010-2013.
Et af målene for kommunen har i de sidste tre år været at fastholde så mange som muligt i »normalsamfundet«.
Medlem af Sundheds - og Omsorgsudvalget og socialordfører for Liberal Alliance i København Heidi Wang ser et samfund, der har kastet håndklædet i ringen både i forhold til børnene og de ældre.
»Hvor er vennerne, hvor er de frivillige og alle andre? Vi skal ikke outsource vores personlige ansvar til kommunen. Det skaber systembørn, og de ressourcesvage får intet ud af det,« siger hun.
Afgående socialborgmester Mikkel Warming (EL) kan godt forstå, at der kan være en frustration over forældre, der ingenlunde formår at løfte opgaven og sikre skolegangen. Men barnets tarv må opveje den frustration, mener han.
»Det må ikke komme barnet til skade. Børnene skal i skole og have en afgangseksamen. Det er den trædesten, der åbner porten til en ungdomsuddannelse og resten af deres liv. Det må være udgangspunktet,« siger han.
Borgmesteren er på vej væk fra rådhuset, da han ikke genopstillede ved kommunalvalget tidligere på måneden, men han håber, at projektet kan fortsættes og endog udvides.
»Det er ikke bare en kommunalopgave. Det er en opgave for fællesskabet, hvor vi sætter ind tidligt og dermed kan være med til at hjælpe børnene med at få nogle muligheder i livet,« siger han.
Foreløbig vil vækningsordningen blive indført på Østerbro, hele Indre By og Christianshavn.
