Mark Jacobsens kone Camilla havde en sidste hilsen til sin elskede mand, da han lørdag blev bisat i Søllerød Kirke.

- Du skal vide, at du har haft stor betydning for, at jeg er den person, jeg er i dag, lød Camillas ord i hilsenen, som præsten læste op efter sin egen tale til den afdøde Volvo-direktør.

Læs også: Sange og en søsters gribende tale: Sådan blev Michael Henriksen bisat

'Mille' - som Mark Jacobsen altid kaldte sit livs store kærlighed - er nu alene tilbage med parrets to drenge på fire og 11 år.

- Jeg vil gøre mit bedste for at komme videre. Og jeg ved, at du holder øje med mig, lyder det i hendes afskedshilsen.

Læs også: Se billederne: Her siger de farvel til Mark Jacobsen

'Mille' havde sørget for, at der blev spillet sækkepibemusik kort før Mark Jacobsens kiste blev båret ud af kirken.

Kort før sin død i en tragisk helikopterulykke den 5. september, havde Mark Jacobsen snakket om at tage hende med til Edinburgh og høre det årlige Military Tatoo, hvor sækkepibemusik er en af hovedattraktionerne.