Det er stor præstige i at blive tildelt ærestitlen kammerherre og iklæde sig den dertilhørende røde kappe. Men kappen gemmer på en hemmelighed.
Danske rigmænd er rykket frem i køen, når Kongehuset de seneste år har uddelt titler. Mens titler som kammerherrer eller hofjægermester førhen foruden kongehusets betroede ansatte typisk blev givet til adelen, så er rige forretningsmænd nu også begyndt at pryde sig med de ærefulde titler.
Som bt.dk tidligere har beskrevet i denne artikel, så er flere af Danmarks allerrigeste mænd blevet udnævnt til kammerherre de seneste år, blandt andre Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, Danfoss-milliardæren Jørgen Mads Clausen og F.L. Schmidt-arvingen Christian Kjær.
Men hvad laver en kammerherre egentlig? Og hvorfor er titlen så eftertraget?
Ifølge Gyldendals Leksikon 'Den Store Danske' er kammerherre et embede, der blev indført under Frederik 3. og som blev anvendt som titel for kongens nærmeste hoffuntionærer. Det brug af titlen ser man stadig i dag, hvor man kan se flere privatsekretærer og sekretariatschefer for kongehusets medlemmer, der er blevet besmykket med titlen.
Men derudover er betegnelsen altså også blevet en ærestitel, der kun forbindes med hoftjeneste ved særlige lejligheder, hvilket tydeligt ses, når kendte rigmænd ankommer til dronningens middage iklædt de karakteristiske røde kammerherreuniformer f.eks. ved ambassadørmodtagelser
Ifølge Søren Jakobsen, der er aktuel med bogen 'Arvingerne', som omhandler tre af Danmarks rigeste familier - familierne bag Lego, Ecco og Bestseller, og som tidligere har skrevet bogen 'Danske Dynastier', er der stor ære forbundet med at være kammerherre.
»Når der kommer statsoverhoveder til landet, så er det en kammerherre, der skal hjælpe til. Det er en personlig æresbevisning,« siger han og forklarer, at det blandt andet er kammerherren, der følger statsoverhovedet eller ambassadørerne rundt.
En kammerherre rangerer derfor højt på den sociale rangliste:
»De rangerer over en højesteretsdommer, og det er jo en af de højeste stillinger, vi har i det civile liv,« forklarer forfatteren.
Selv om kammerherre i dag måske mest bruges som en ærestitel, så har man stadig bibeholdt levn fra gamle dage. De specielle røde kapper gemmer nemlig på en hemmelighed.
I højre frakkeskøde er der en forgyldt nøgle - et symbolsk levn fra dengang, hvor kammerherren vitterligt havde en nøgle til kongens private kammer.
»Den nøgle symboliserer, at en kammerherre i gamle dage havde adgang til kongens private gemakker. Hvis kongen for eksempel havde en elskerinde på besøg, så kunne kammerherren lukke sig ind og advare kongen, hvis nogen var på vej,« forklarer Søren Jakobsen.
Og måske er der også - ud over æren - en anden god grund til, at der er så mange adelige og rigmænd, der udnævnes til kammerherre. Vil man have en helt ny kammerherreuniform, må man grave dybt i lommerne.
BT har tidligere undersøgt, hvor meget en sådan uniform koster. Og tilbage i 2004 var prisen på 41.500 kroner, hvilket så også indbefattede en trekantet hat og en forgyldt kårde.
»Uniformen er guldbroderet, og der er tale om rent sølv, som er belagt med guld. Det kan sagtens tage seks uger at lave en ny uniform, og derfor måtte vi sige nej til en kammerherre, som lige inden påske forespurgte, om han kunne få lavet en ny uniform,« udtalte direktør Preben Birch hos firmaet C.L. Seifert til BT dengang.
