En kombination af godt vejr i de næste dage, og krisen i Grækenland har gjort, at det i disse dage er meget billigt at tage til landet med ouzo, feta og azurblåt hav. Men du skal skynde dig af flere grunde.

De græske banker har lukket ned i disse dage på grund af mangel på kontanter ovenpå den økonomiske krise i landet. Derfor er turister blevet rådet til at tage euro med sig, hvis ferien skal holdes i landet. Frygten for at løbe tør for kontanter i det græske har fået turister til at vælge andre rejsemål end Grækenland. Blandt andet derfor sælger rejsearrangører rejser til landet billigere end de plejer. Nederst i artiklen kan du se fem billigste rejser til Grækenland lige nu.

En hurtig søgning på afbudsrejser rundt om i Europa med afrejse lige nu på siden Travelmarket.dk viser, at langt de billigste rejser går til det græske øhav. Priserne til Grækenland starter fra 998 kroner, og man skal scrolle et stykke ned med musen, før andre lande viser sig. Faktisk så går 25 ud af de 26 billigste rejser i Europa til Grækenland. Den enkelte rejse, der sniger sig ind i top 26, går til Tyrkiet.

»Det er vanvittigt billigt at tage til Grækenland i dagene over weekenden, men så går det også den anden vej. For jeg kan ikke huske et år, hvor vi generelt har haft så få rejsepladser tilbage og solgt dem så dyrt. Vi snakker måske over en fordobling på priserne fra om en uges tid,« siger Gitte Søndergaard, der er kommerciel direktør i Bravo Tours.

Der kan være flere grunde til, at de billige rejser til Grækenland bliver dyrere inden længe. For det første rammer højsæsonen lige om lidt, da industriferien begynder og langt de fleste danskere holder sommerferie. Det får priserne på rejser til at stige. En anden ting, der kan spille ind på prisen inden for kort tid, er, at de græske banker snart åbner op igen, så der højst sandsynligt vil kunne hæves kontanter igen. Dermed er turisternes bekymring for at slippe op for kontanter af vejen.

»Danskerne har nok fulgt med i situationen i Grækenland og det har nok afholdt nogle fra at bestille rejsen. Men Grækenland er langt det mest attraktive rejsemål for vores kunder, og jeg ville ikke være bange for at løbe ind i problemer, hvis jeg tog afsted nu,« siger Star Tours pressechef, Nicolai Johnsen.

Sidst men ikke mindst ventes der i weekenden hedebølge med temperaturer på op til 35 grader, og når det er godt vejr herhjemme, er danskerne mindre tilbøjelige til at købe rejser. Derfor bliver rejserne billigere. Men varmen ser ud til forsvinde igen efter weekenden, og højst sansynligt også de billigste rejser.

Har du ikke råd til at rejse denne sommer, kan du i stedet sætte dig ud i haven weekenden over. Her kan det nemlig blive op mod 35 grader varmt. Mens der på Kreta, som er der, de fleste billige rejser til Grækenland går til, står til at blive 26 grader i weekenden i følge prognoser fra Accuweather.

Her er de fem billigste rejser til Grækenland med afgang allerede fra fredag - alle i en uge: