Tidligere overrabbiner Bent Lexner langer i en ny bog ud efter politikerne for deres behandling af religiøse minoriteter. Han er også skuffet over kongehusets manglende støtte til jøderne.
Danske politikere er ramt af en religionsforskrækkelse, der får dem til at afvise alt fra religiøse tradtioner som rituel slagtning og omskæring af drengebørn til stormoskeer og kvinder i burkaer.
Sådan lyder nogle af meldingerne midt i en valgkampstid til politikerne fra tidligere overrabbiner Bent Lexner, skriver Berlingske.
I dag udkommer bogen »Det gælder dit liv«, hvor han bandt andet ser nærmere på jødernes situation i Danmark efter terrorangrebet på synagogen i København i februar, der kostede den jødiske vagt Dan Uzan livet.
Ud over opsangen til politikere kommer Bent Lexner også med en direkte kritik af kongehuset, der efter hans mening kunne havde gjort mere for at vise sin støtte til de danske jøder i de svære dage, uger og måneder efter attentatet i Krystalgade.
Han taler om et Danmark før og efter drabet på Dan Uzan. Et Danmark, der mistede sin sidste uskyld en kold februarnat i 2015.
»Før var vi bevidste om, at sådan noget kunne ske. Nu ved vi, at det kan ske,« siger han.
Bent Lexner ved ikke, hvordan Danmark kunne have forhindret en ung mand som Dan Uzans drabsmand, Omar Hussein, i at blive radikaliseret.
»Men jeg håber, at politikerne snart vil forstå, at en del af problemet med radikalisering er, at muslimerne oplever, at alt det, der er vigtigt for dem, efterhånden bare er sådan noget, man kan tilsvine og gøre med, hvad man vil,« siger Bent Lexner.
Han henviser ikke alene til de omstridte Muhammed-tegninger. Han henviser også til et forbud fra sidste år imod rituel slagtning af dyr og ønsket fra flere sider om at forbyde omskæring af drenge. Traditioner, der bliver praktiseret af såvel jøder som muslimer.
Så sent som mandag kaldte Venstre-folketingskandidat, advokat Kåre Traberg Smidt, i en valgvideo det for vold at omskære små drengebørn. En video, der ifølge kandidaten selv var blevet set 10.000 gange på seks timer. som tidligere nævnt i Berlingske vil Liberal Alliances Ole Birk Olesen (LA) have omskæring helt forbudt, og på tværs af partierne i det nuværende folketing er der modstand mod skikken, men ikke krav om et egentligt forbud.
»Dybest set handler det her jo ikke om os jøder,« siger Bent Lexner:
»Vi har været her i landet i 400 år, og ingen har interesseret sig for vores skikke før nu. Det her handler om muslimerne, de er målet, men resultatet er, at det også går ud over os.«
Ifølge den tidligere overrabbiner er »danskerne først nu ved at finde ud af, hvor mange der tager deres religion alvorligt«.
»Jeg kan ikke klare det her med burkaer og tildækkende kvinder, jeg er imod ekstremer, men de skal have lov til det,« siger Bent Lexner og tilføjer, at religion »åbenlyst bliver presset i det offentlige rum«.
»Når nogle i dag siger, at stat og kirke skal adskilles, så er det en del af diskussionen om, hvorvidt religionen overhovedet skal have betydning i det danske samfund,« lyder det fra Bent Lexner:
»For mig er der ingen som helst tvivl om, at politikere i dag ingen som helst forståelse har for religion i den større sammenhæng. De mangler respekt for den.«
Spørgsmål: Så debatten om rituel slagtning handler altså ikke så meget om dyrevelfærd som om muslimer?
»Ja, og det er ikke kun i Danmark. Jeg kan kun beklage, at hvor der før kun var jødehad, er der nu også muslimhad,« siger han:
»Tag sådan noget som debatten om stormoskeer. Den er til tider utrolig lav.«
Ifølge Bent Lexner har det jødiske folk 2.000 års erfaring med at integrere sig, og da jøderne i sin tid kom til Danmark, var det for at blive. Den erfaring har de nye danskere ikke, og mange af dem er flygtninge, der mere end noget andet gerne vil tilbage til deres hjemlande.
»Det der med bekvemmelighedsflygtninge, det tror jeg ikke på,« siger han.
Og så til kongehuset, der også får et par ord med på vejen af Bent Lexner. Hvorfor, spørger han, har Dronningen endnu ikke sendt et kondolencebrev til Dan Uzans efterladte eller til det jødiske samfund?
»Hun burde have sendt et brev og givet udtryk for kondolence,« mener han.
Han anerkender, at dronning Margrethe efter attentatet i Krystalgade udsendte en pressemeddelelse. Han anerkender også, at Kronprinsen deltog i en stor mindehøjtidelighed på Østerbro. Men Kronprisen takkede nej til en mindehøjtidelighed i synagogen i Krystalgade, hvor blandt andet statsministeren var til stede.
»Ved du hvad, Kronprinsen kunne godt have fundet plads i sin kalender. Så booket var den heller ikke ved den lejlighed. Men hoffet gav mig besked et par timer før om, at han ikke kunne. Men han burde have være der. Jeg er faktisk også forundret over, at kongehuset meldte fra, da vi sidste år fejrede 200-års-dagen for det jødiske frihedsbrev i Danmark i 1814,« mener Bent Lexner.
Spørgsmål: Hvad er det udtryk for?
»Hvis jeg skulle tolke, kan det hænge sammen med, at man er bange for, hvordan det ville blive opfattet. Hvad nu, hvis det var en moské, der skulle indvies? Man oplever gang på gang, at man rundt omkring bliver mere og mere bange for at markere sig i forhold til det jødiske samfund, for hvad nu hvis man så også bliver nødt til at markere sig over for det muslimske samfund,« lyder det fra den tidligere overrabbiner.
Det lykkedes ikke i går for Berlingske at få en kommentar fra Kongehuset.
