Flere hundrede balkanveteraner lider fortsat af posttraumatisk stress, men en kulturændring i Forsvaret vil forhindre, at det samme sker i fremtiden, lyder det fra Livlinen ved Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Man fik ikke en soldat til at række hånden i vejret og sige til sine kammerater, at han havde brug for en psykolog. Så var han svag. En svans.
Sådan lyder det fra Yvonne Tønnesen fra Livlinen ved Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKHF) i kølvandet på en artikel i Kristeligt Dagblad, der på årets flagdag beskriver, at flere hundrede veteraner fra Balkan stadig kæmper med posttraumatisk stress 20 år efter krigens afslutning.
»Når der blev holdt debriefinger sad der 100 i et auditiorium og blev spurgt, om de havde brug for hjælp. Og man fik altså ikke en soldat til at række hånden i vejret og åbent erklære, at han havde brug for psykologhjælp. Der var noget machoagtigt over det at være soldat tidligere. Man talte ikke om følelser,« siger hun.
Det kan være en væsentlig forklaring på, at en undersøgelse fra SFI viser, at knap 17 procent af de 26.000 danske udsendte i perioden 1992-2009 er registreret med en psykiatrisk diagnose, hvoraf størstedelen er soldater udsendt på Balkan.
Men i fremtiden vil antallet af soldater, der vender hjem fra krig med posttraumatisk stress dale markant, mener Yvonne Tønnesen.
»Det er blevet langt mere socialt acceptabelt for en soldat at søge hjælp, hvis man ikke har det godt. Soldaterne snakker med hinanden om problemerne i dag. Og samtidig er det blevet en integreret del af Forsvarets uddannelser at beskæftige sig med det psykiske aspekt af soldatergerningen,« forklarer hun.
Siden 2010 har Forsvarets veterancenter tilbudt livsvarig psykologbehandling til veteraner, og da de danske soldater vendte hjem fra Afghanistan og Irak var det påkrævet, at de skulle til en individuel psykologsamtale, hvor det skulle afklares, om der var brug for støtte.
Derfor kommer vi formentlig ikke til igen at stå i en situation, hvor danske krigsveteraner stadig lider af posttraumatisk stress 20 år efter en krigs afslutning, som det er tilfældet med de danske balkanveteraner, understreger Yvonne Tønnesen.
»Man kan ikke forhindre, at der kommer soldater hjem med psykiske mén, men der er sket en kulturændring i Forsvaret blandt soldaterne, så det ikke længere er et svaghedstegn at opsøge hjælp, hvis man har det dårligt,« siger hun.
