Lægeforeningen har på et repræsentantskabsmøde lørdag i København valgt Andreas Rudkjøbing som ny formand. Han blev foretrukket frem for tre modkandidater.

Med sine 34 år bliver Andreas Rudkjøbing, der til daglig arbejder som post.doc. på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet, den yngste formand i foreningens historie.

»Det er en stor ære for mig at blive valgt til denne post, og jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den tillid, som lægernes repræsentantskab har vist mig. Der er mange vigtige opgaver at tage fat på - eksempelvis kampen for sammenhæng i et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i patientens behov,« siger den nye formand i en pressemeddelelse.

Andreas Rudkjøbing afløser Mads Koch Hansen, der har valgt at stoppe efter fem år på posten.

BNB