Mere end 30.000 læsere har stemt. Og der er bred enighed om, hvilken af DR's talrige serier, der er bedst - og også om, hvad der er DR's største bommert gennem tiden.

Onsdag fejrede DR 90-års fødselsdag med blandt andet en storstilet aften med tilbageblik på nogle af de bedste tv- og radioøjeblikke, der har været sendt, siden Statsradiofonien gik i luften den 1. april 1925.

DR er kendt og anerkendt for sine tv-serier, der vinder stadig større indpas i udlandet. Og det er altså ikke kun i Danmark, seerene har siddet klinet til skærmet for at følge med i dramaserierne 'Forbrydelsen', 'Broen' og 'Borgen'. I blandt andet England følger op mod en million seere med, selv om de ikke forstår en klap af sproget og må læse se engelse undertekster.

Når der kommer til BT-læsernes absolutte favoritserie blandt DR's mange produktioner, skal vi imidlertid en del år længere tilbage i tiden. I skrivende stund har knap 32.000 læsere stemt, og dommen er klar:

Med 67 pct. af stemmerne løber tv-serien om den lille by Korsbæk af med en overlegen sejr. Således indtager Matador førstepladsen - milevidt foran populære krimiserier som Rejseholdet og Forbrydelsen.

På spørgsmålet om, hvad der kan betegnes som DR's største bommert blandt en række møgsager, der sidste år ramte Danmarks nationale public service-selskab, er BT's læsere også klare i spyttet.

Her har 54 pct. af de mere end 31.000 stemmere peget på placeringen af Melodi Grand Prix i København og budget-problemerne.

I virkeligheden synes størstedelen af BT's læsere, at TV 2's værter er bedre end DR's. Men skal der vælges mellem DR-værterne er, er Kim Bildøse Lassen den klare favorit med 39 pct. af stemmerne.

Se de øvrige afstemninger her: