Leif Ernst startede som piccolo og endte som biografchef i Palads, der torsdag fyldte 100 år. Et livslangt venskab der har givet ham anekdoter til en hel bog – og en historie til dronningen.

Mens mange danskere har haft deres første filmoplevelse eller stævnemøde i Palads Teatret i København, er der kun få, der kender hver en krog i det farverige biografkompleks ved Axeltorv så godt som 71-årige Leif Ernst.

Det startede som et feriejob i juni 1963, men den dengang 16-årige teenager blev hængende, og det blev startskuddet til et livslangt parløb med Danmarks vel nok mest kendte biograf, der torsdag rundede 100 år.

Leif Ernst arbejdede sig siden op fra jobbet som piccolo til kontrollør for til sidst at blive biografchef, og han husker med glæde tilbage på de gyldne tider i 1970’erne, hvor billetkøen til Olsen Banden rakte langt ud på gaden.

»Vi havde jo altid premieren på Olsen Banden-filmene, og de kunne køre i sløjfe dag efter dag i månedsvis. Til fulde sale. Til sidst kunne man recitere alle replikkerne for sig selv, mens man stod som salsvagt,« fortæller Leif Ernst om tiden, hvor Palads kun havde én stor biografsal.

Palads’ eneste biografsal ca. 1919 med lidt over 1500 sæder.
Palads’ eneste biografsal ca. 1919 med lidt over 1500 sæder. Foto: Ukendt kunstner/VISDA.dk
Vis mere

Det blev der dog lavet om i løbet af 70’erne, hvor Palads blev gennemrenoveret, og i 1979 var komplekset i en årrække verdens største multibiograf.

Da Kennedy blev skudt

Det første minde, der træder frem i erindringen, stammer dog helt tilbage fra december 1963, da Leif Ernst som 17-årig piccolo skulle stoppe en flok ivrige avisredaktører fra at afbryde en premieren på ’Vinkelværelset’ (på engelsk The L-Shaped Room, red.).

»På aftenen da Kennedy blev skudt, havde vi premiere på Vinkelværelset, så der sad en del journalister i salen. Men da nyheden nåede Danmark, skulle alle avisredaktørerne ind og hente journalisterne ud. Men jeg sagde, at de altså måtte vente de fem minutter til filmen var slut. Da gæsterne kom ud var der en trykket stemning, mange spurgte os, om det virkelig kunne passe, at Kennedy var død, og da var der mange, der brød ud i gråd. Det var en markant aften,« husker Leif Ernst.

Leif Ernst har to gange har fornøjelsen af at møde dronning Margrethe. Første gang som ung en forårsaften i 1964, hvor hun sammen med kong Frederik, dronning Ingrid og prinsesse Benedikte og Anne Marie var i Palads. Og igen godt 50 år senere da han modtog fortjenstmedaljen for 50 års arbejde hos Palads og Nordisk Film. Billedet her er fra 1978, hvor dronning Margrethe forlader Palads efter premieren på »Olsen Banden Går I Krig«.
Leif Ernst har to gange har fornøjelsen af at møde dronning Margrethe. Første gang som ung en forårsaften i 1964, hvor hun sammen med kong Frederik, dronning Ingrid og prinsesse Benedikte og Anne Marie var i Palads. Og igen godt 50 år senere da han modtog fortjenstmedaljen for 50 års arbejde hos Palads og Nordisk Film. Billedet her er fra 1978, hvor dronning Margrethe forlader Palads efter premieren på »Olsen Banden Går I Krig«. Foto: Foto: Nordisk Fim Biografer
Vis mere

Royalt møde

Forholdet til Palads og Nordisk Film stoppede officielt i 2016 efter 53 års tro tjeneste, og det kastede også dronningens fortjenstmedalje af sig. Men hvor mange måske ville stå mundlamme af benovelse over mødet med regenten, var Leif Ernst anderledes forberedt.

»I 1960’erne og 70’erne spillede man primært filmene kl. 14, 16, 19 og 21. Der var sjældent så mange gæster til aftenvisningen om søndagene, men jeg husker stadig en forårsaften i 1964, hvor der kom en høj mand med hat ind i Palads. Det skabte lidt furore, og det viste sig minsandten at være kong Frederik 9., der sammen med dronning Ingrid og prinsesserne var taget en tur i biografen. Det var en stor oplevelse. Jeg måtte selvfølgelig fortælle dronningen om episoden, og da jeg havde fortalt anekdoten færdig, spurgte hun interesseret, hvilken film de havde været inde at se. Men der måtte jeg være dronningen svar skyldig. Jeg kunne kun huske, at det var en udenlandsk film,” fortæller Leif Ernst.

Sådan husker mange københavnere nok Palads: Hvid og uden kunstneren Poul Gernes' iøjnefaldende kulørte beklædning, der først kom i 1989.
Sådan husker mange københavnere nok Palads: Hvid og uden kunstneren Poul Gernes' iøjnefaldende kulørte beklædning, der først kom i 1989. Foto: Thomas Hauerslev
Vis mere

I 1989 udsmykker kunstneren Poul Gernes Palads Teatret med de velkendte spraglede pastelfarver, som mange danskere i dag kender biografbygningen for. Til indvielsen i 1989 spillede Shu-Bi-Dua koncert fra bygningens tag og de tiltrak 20.000-25.000 mennesker. Billedet her er fra 2006.
I 1989 udsmykker kunstneren Poul Gernes Palads Teatret med de velkendte spraglede pastelfarver, som mange danskere i dag kender biografbygningen for. Til indvielsen i 1989 spillede Shu-Bi-Dua koncert fra bygningens tag og de tiltrak 20.000-25.000 mennesker. Billedet her er fra 2006. Foto: Egmont
Vis mere

Vemodig om fremtiden

Selvom Palads har været igennem store forandringer henover årene, senest i 1989 med kunstneren Poul Gernes’ kulørte pastelfarvede facadeudtryk, har biografen altid haft en speciel plads i mange danskeres hjerte.

Men tiden er ved at løbe fra de gamle bygninger, der er dyre at vedligeholde, og Leif Ernst bliver da også en smule vemodig, når snakken falder på fremtiden.

»Der har før været snak om at rive Palads ned til fordel for nyt byggeri, men jeg håber lidt, at de byggeplaner går væk igen. Man skal passe på ikke at rive ethvert særkende ned. I sidste ende er det jo pengene, der kommer til at afgøre det, men jeg har så mange gode minder knyttet til stedet, så det er svært at forestille sig, at biografen ikke skal være der længere. Jeg elsker stadig at komme forbi og mærke atmosfæren. Jeg var så sent som i går (torsdag, red.),« siger Leif Ernst.

Den nuværende Palads-bygning stod færdig som biograf i 1918 og er tegnet af arkitekterne Andreas Clemmesen og Johan Nielsen, som opførte den i nybarok stil. Foyeren er centret omkring den imponerende trappe i italiensk renæssancestil. Billedet her er fra ca. 1919.
Den nuværende Palads-bygning stod færdig som biograf i 1918 og er tegnet af arkitekterne Andreas Clemmesen og Johan Nielsen, som opførte den i nybarok stil. Foyeren er centret omkring den imponerende trappe i italiensk renæssancestil. Billedet her er fra ca. 1919. Foto: Ukendt kunstner/VISDA.dk
Vis mere

Palads’ foyer blev i 2010 opgraderet med bl.a. ny hovedtrappe, som blev lavet i respekt for den gamle klassiske hovedtrappe.
Palads’ foyer blev i 2010 opgraderet med bl.a. ny hovedtrappe, som blev lavet i respekt for den gamle klassiske hovedtrappe. Foto: Egmont
Vis mere

Side:

Palads går uvis fremtid i møde

Selvom Palads torsdag rundede en milepæl med sit 100 års jubilæum, er det langt fra sikkert, at biografen når flere runde fødselsdage.

Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune diskuterede sidste år en storstilet byggeplan, der vil overdække banegraven ved Vesterport og erstatte Palads-bygningen med højhuse til beboelse og erhverv som led i byfornyelse. Og de planer ser Palads’ ejer, Nordisk Film, med velvilje på. Det bekræfter Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, kommerciel direktør hos Nordisk Film.

»Vi har ingen aktuelle planer om at rive Palads ned. Det er vores biografdronning og har været det i 100 år nu. Den betyder meget for mange københavnere og for mange danskere. Men Palads er en gammel biograf, den er udtjent og dyr at vedligeholde,« siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg til BT.

Hun oplyser, at Nordisk Film har postet ca. 70 mio. kr. i vedligeholdelsen og fornyelsen af Palads de seneste ti år.

»Det beløb bliver ikke mindre i fremtiden, og derfor skal vi have en plan for fremtiden på plads inden for de næste fem-ti-femten år. Vi holder øje med de spændende planer om byfornyelse, der er omkring Vesterport, og hvis der skulle komme nogle byggeprojekter, som også rummer mulighed for, at vi kan bygge en biograf, der kan holde de næste 100 år frem i tiden, så vil vi kigge på det med positive øjne,« siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg.