Det går trægt med at få flere kvinder valgt til topposter i LO-fagbevægelsen. Det er et kæmpe demokratisk problem, mener flere faglige topfolk.

Halvdelen af LOs medlemmer er kvinder, men når LOs daglige ledelse mødes, er kun tre kvinder med til at diskutere faglige og politiske spørgsmål. De andre 11 omkring bordet er mænd, skriver Ugebrevet A4.

Kun to ud af LOs 17 fagforbund har kvinder i formandsstolen, og det betyder også, at kvinderne er i undertal i LOs hovedbestyrelse. Her er 16 kvinder og 25 mænd.

Manglen på kvinder i toppen af dansk fagbevægelse betyder, at fagbevægelsen forsømmer arbejdet for ligeløn og andre ligestillingspolitiske dagsordener, mener en række centrale ledere i fagbevægelsen.

Næstformand i 3F Jane Korczak mener, at toppen af LO-fagbevægelsen ikke anser ligestilling for at være et tilstrækkeligt væsentligt problem.

»Det er et kæmpe problem, at ligestilling ikke bliver taget mere alvorligt herhjemme, hverken i fagbevægelsen eller i samfundet generelt,« siger hun til Ugebrevet A4.

Også forbundsformand i FOA og medlem af LO’s ledelse Dennis Kristensen er brandærgerlig over, at LO-

toppen ikke afspejler medlemssammensætningen.

»LO er betydeligt bagefter, når det handler om at leve op til det, som vi selv kræver i alle mulige andre

sammenhænge, nemlig at ledelsen af fagbevægelsen skal afspejle sammensætningen af medlemmerne – både i forhold til kvinder og etniske minoriteter. Det giver os et klart handicap, at der ikke er det samme i

bagbutikken som i udstillingslokalet, og det er noget skidt,« siger Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.

LO-næstformand Lizette Rigsgaard afviser, at ligestillingskampen sygner hen. Hun henviser blandt andet til, at der i hendes tid som næstformand er blevet vedtaget en ligelønsstrategi, ligesom der bliver kæmpet for den kønsopdelte lønstatistik.