Alle tabuer i det danske sprog er efterhånden forsvundet, og latrinært sprog sniger sig ind allevegne, mener professor.
Latrinært sprog sniger sig efterhånden ind i det danske sprog allevegne, skriver Kristeligt Dagblad.
DR præsenterer for eksempel sin nye X Factor-vært med overskriften »X Factor-job tog røven på Sofie Linde«, og op til Roskilde Festival, der begynder onsdag, meddeler brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer på reklamer på togstationer i København og Roskilde følgende: Det bliver en pissegod Roskilde Festival. Også for markerne« og »Frem med gyllesprederen. Vi ved, du har den«.
»Det er klart, at det kan virke stødende på nogle, når man bruger ordet »pis«. Men når målgruppen er 130.000 fulde koncertgæster, bliver man nødt til at være frisk i tonen for at slippe gennem lydmuren til dem. Og sådan her kan vi forklare folk, at dansk landbrug også går ind for bæredygtige løsninger. Men vi ville ikke tage det her sprog ind i Torvehallerne (salgsboder med luksusmadvarer i det indre København, red.). Så det er alt efter målgruppen,« siger brandingchef for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer Lisbeth Olsgaard til avisen.
Professor og formand for Dansk Sprognævn Jørn Lund siger om den omsiggribende tendens til latrinært sprog, at det kan virke uappetitligt at sige, at noget kan smage »pissegodt« eller »skidegodt«, men det kan selv fine vinsmagere sige i dag, hvor mange næppe tænker over, hvad de ord egentlig betyder, skriver Kristeligt Dagblad.
