Tragiske skæbner, liderlige folk, kendisser og rørende øjeblikke. Danske taxachauffører oplever og bliver udsat for lidt af hvert, når de kører rundt i gader og stræder. Især i København. En af dem, der har oplevet det hele, er den 53-årige taxachauffør Peter Petersen.
Selv har han sagt, at jobbeskrivelsen som taxachauffør i bund og grund er simpel: 'Kør kunden fra A til B så sikkert og effektivt som muligt. Tilsæt god service, en tysk benzinsluger og en hvid skjorte, så har du en taxachauffør'.
Men efter tre år i hyrevognen har Peter Petersen for længst revideret sin opfattelse af jobbet, der blandt andet har budt på møder med rockerlærlinge, lystige kvinder, branderter og rørende oplevelser leveret af kunder lige fra fra Nordvestkvarteret til Whiskybæltet. Han ser samtidig tilbage på et år i branchen, hvor kollegaers tragedier 'sidder i ham'.
1. november sidste år ringede to mænd efter den 65-årige taxachauffør Johnny Henriksen fra Herbergvej ved Bellahøj i København. Da han nåede frem, steg han ud af bilen for at hjælpe sine kunder med en cykel. Mændene gennembankede Johnny Henriksen, der endte med at miste livet.
Et døgn efter i Kompagnistræde i Indre By. En 39-årig chauffør blev stukket flere gange med en kniv af to gerningsmænd. De slap væk med to punge og en mobiltelefon, men blev senere anholdt af politiet.
Det er småt med statistik over overfald på taxachauffører. Men tilbage i 2013 viste en undersøgelse fra brancheforeningen Dansk Taxi Råd ifølge Politiken, at hver anden af de 154 adspurgte chauffører havde følt sig truet af en kunde under en taxatur, mens lidt under hver tredje havde været udsat for overfald eller vold.
Du vil måske også synes om:
Da milliardæren blev ramt af sygdom
Peter Petersen har haft sin del af ubehagelige oplevelser bag rettet. Men årene i branchen har også budt på en bred vifte af andre stærke oplevelser efter tusinder af ture med et mangfoldigt udsnit af den danske befolkning. Læs hans beretninger herunder:
Nattelivet set fra førersædet
»Overfaldet på Johnny Henriksen ved Bellahøj sidder i mig, når jeg havner i københavnerkvarterer med et dårligt rygte. Men jeg tænker alligevel, at det sker for naboen. Jeg lavede statistik på det efter overfaldet. Mit selskab Taxa 4x35 kører i gennemsnit 8.000 ture om dagen. Det gange 365, og så videre. Tallet bliver kolossalt. Det er en promille, der ender med noget alvorligt. Men drabet påvirkede mig, fordi mændene ringede og bestilte deres offer. De sagde, at de havde en cykel med, så de vidste, at han var nødt til at stå ud af bilen.«
»Jeg var ikke nervøs, men jeg var på vagt, da der på et tidspunkt kom to knægte ind i ternede skjorter. De var meget højtråbende, og de talte meget hurtigt. Der var totalt smadder på. Jeg vidste bare, at de fyre var på et eller andet, og jeg havde ingen idé om, hvad det var. De kan have taget en hvilken som helst kombination af piller, og så havde de nok også kombineret det med et par guldbajere.«
»Der sagde jeg: 'Der er simpelthen for meget knald på her, jeg ved ikke hvad der foregår.'«
»'Hvad snakker du om?',« sagde de.
»'I er nødt til at forstå, at jeg ikke er 22. Jeg er 53, og der er for meget fart på.' De skruede heldigvis ned.«
»Jeg har prøvet at have to AK81'ere siddende sammen med to unge kvinder. Jeg hentede selskabet ude ved en rockerborg om natten. Jeg fandt hurtigt ud af, at den ene var på prøveløsladelse. De skulle selvfølgelig gøre det, som unge mænd gør, når der er kvinder i farvandet. Jeg udgjorde heldigvis ikke nogen trussel. Jeg var jo bare ham den gamle.«
Bunden af Danmark
»På en af mine første ture, hentede jeg en kvinde, der skulle samles op ved et herberg på Hillerødgade på Nørrebro. Jeg havde aldrig mødt et menneske, der lugtede så dårligt. Det var vinter, men jeg var nødt til at holde alle vinduer i bilen åbne.«
»Hun var iført en netundertrøje, dårlige joggingbukser og badetøfler. Jeg var så frastødt. Hun skulle køres til en bankautomat, hvor hun skulle hæve penge. Hendes kort virkede selvfølgelig ikke, og vi kørte videre til en anden automat. Der virkede det heller ikke, og så måtte jeg sige, at vi måtte køre tilbage til herberget. Hun forsøgte at få penge til turen fra en af de ansatte. Hun fik dem ikke. Jeg var efterfølgende forbi et par gange i tiden efter, men jeg fik aldrig pengene.«
»Først var jeg vred, men det endte med at blive en lektie i ydmyghed. Hun har for helvede ikke valgt at vågne en morgen og besluttet at ramme bunden som narkoman og tage røven på en taxachauffør. Der kan være alle mulige ting, der har slået hende ud af kurs. Jeg har tænkt over det mange gange siden, når jeg har kørt med folk, der lugtede rigtig dårligt.«
Læs også:
Kendis-chauffør
»Jeg har kørt med skuespillere, studieværter, alle mulige kendisser. Nogle kendte journalister og studieværter er de mest pinagtigt latterlige mennesker at køre med. De tror, at de ved alt, fordi de byder velkommen til aftenfladen. Andre er heldigvis rigtig søde.«
»Jeg kørte engang med den danske professor i teoretisk højenergifysik Holger Beck Nielsen. Det var så fedt. Da jeg holdt foran Niels Bohr-Instituttet, ringede de ned og sagde; 'han kommer nu'. Holger kom ned og satte sig, han skulle ud og holde en forelæsning. I stedet for at have sine noter på en USB, havde han to bæreposer fyldt med papirer og slides.«
»Holgers sociale kompetencer var nogenlunde på niveau med mine evner inden for teoretisk højenergifysik. Men vi endte med at have en pissegod samtale alligevel. Jeg fik ham til at grine, fordi jeg udbrød, at jeg var kommet ud at køre med fysikkens rockstjerne. 'Hø, hø,' klukkede Holger. Jeg skyndte mig at tage en selfie med ham.«
»Det morsomme er, at jeg tit kører med jetsettere, uden jeg ved, hvem de er. Men jeg kan bare mærke, at de har en forventning om, at jeg bør vide, hvem de er. Det kan være, at jeg ser dem i et blad næste gang, jeg er hos frisøren, og så tænker jeg 'nå ja'.«
Læs også:
De panikliderlige
»Hvis jeg var 25 år yngre, ville jeg naturligvis få flere tilbud. Men jeg får frække tilbud et par gange om måneden. Det er sjældent, at det sker helt tydeligt som i 'vil du med op'. Jeg kørte en tur med et par, der var i starten af trediverne. Jeg hentede dem inde i København, og de skulle køres et godt stykke op ad Roskildevej. Vi holdt ind på en tankstation på vejen, og mens fyren var inde at købe sprut og smøger, spurgte kvinden, om jeg ikke ville med dem hjem.«
»'Jeg synes, at du ser fantastisk ud, og det er et dejligt tilbud, men jeg må sige nej tak. Jeg er trofast,' svarede jeg.«
»I starten blev min selvtillid stivet godt af det. Jeg måtte være noget af et fund, tænke jeg. Så sagde min kone; 'klokken fem om morgenen? Ville du ikke selv rykke på hvad som helst med en puls?' 'Jo, jo, okay,' svarede jeg og kom ned på jorden igen. Hun kalder dem 'de panikliderlige'.«
»Man skal dog spille lidt med og flirte lidt og være venlig. Der kan være gode drikkepenge i det, og lidt luder er man vel altid.«
»Jeg oplevede på et tidspunkt en ung pige, der pludselig havde hele hånden inde i mit ærme for at røre ved mit bryst. 'Hvad sker der,' tænkte jeg. Det var grænseoverskridende, og da gruppen med i alt fire kvinder stod ud, spurgte de, om jeg ikke ville med ind. Der blev jeg fandeme overrasket.«
Solstrålehistorier
»Jeg samlede en kvinde op på Københavns Hovedbanegård. Hun skulle til Lyngby. Hun fortalte, at hun og hendes mand havde levet et liv i sus og dus, men at de var flyttet. Han var tidligere direktør i et stort transportfirma, de havde haft et kæmpe hus i det rigtige postnummer. Masser af store biler.«
»I hele deres liv sammen havde manden været stresset. Når han sov, begyndte hans ene hånd at ryste. Da finanskrisen satte ind, begyndte han at ligge og slå madrassen om natten.«
»Så sagde hun: 'prøv at hør, skat, har vi i virkeligheden brug for alt det her?' Det havde de ikke. Han begyndte i stedet at læse, og de solgte deres lejlighed og de store biler. De gik fra at rejse fire gange om året til at rejse en gang. De mistede halvdelen af deres venner. De raslede ned i social status, og de var helt bevidste om det. Der blev jeg glad, for det var to mennesker, der virkelig elsker hinanden.«
Fakta: Peter Petersen
53 år og gift.
Taxachauffør i selskabet 4*35.
Tidligere journalist. Mistede sit arbejde under finanskrisen og blev taxachauffør for tre år siden.
Blogger om livet som taxachauffør på siden taxatanker.dk
Har udgivet bogen 'Taxatanker' med historier fra bloggen.
