Hvis velfærd og velstand skal bevares, og Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, er der brug for et lavere lønniveau. Særligt danskere med ingen eller en kort uddannelse må indstille sig på at gå ned i løn, hvis ikke deres job skal rykke til udlandet, advarer A.P. Møller-Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen:

- Det skal være muligt for flere at komme ind på arbejdsmarkedet, og det forudsætter blandt andet, at virksomheder kan tiltrække og ansætte folk til en lavere løn, så vi kan beholde produktion i Danmark. Ikke alle har høje uddannelser eller er velkvalificerede til mere avancerede job, og med de lønninger, vi betaler i Danmark, er der nogle, som ikke er konkurrencedygtige med indere, tyskere eller svenskere. Derfor forsvinder job ud af landet, siger Nils Smedegaard.

Han påpeger, at Danmark står over for et fundamentalt valg: Enten melder vi os ind i konkurrencen om vækst på internationale vilkår, eller også risikerer vi, at velfærden smuldrer i Danmark.

På Christiansborg roser regeringspartierne S og R Mærsk-chefen for at sætte fokus på lønkonkurrencen. De to partier ønsker ikke direkte at sætte lavtuddannede ned i løn, mens SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, mener, at Mærsk-topchefens udtalelser er »skræmmende«:

- I Tyskland kan nogle almindelige lønmodtagere ikke leve af lønnen fra et fuldtidsjob. Den form for fattige i arbejde har vi ingen grund til at ønske os. Det er provokerende at tale om lønnedgang, mens der ikke holdes igen på direktionsgangene. Der er behov for en behersket lønfremgang, siger han.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, roser Nils Smedegaard Andersen for at tage hul på en vigtig debat:

- Men der findes ingen snuptagsløsning. Vi skal først og fremmest sørge for at uddanne og opkvalificere os, så vi kan være med i konkurrencen om videnjob, men vi skal også sikre, at vores løn ikke stiger mere end i udlandet, så vores konkurrenceevne bliver forringet.

Med hensyn til den aktuelle dagsorden på Christiansborg opfordrer Lars Løkke regeringen til at genindføre boligjobordningen for at give arbejde til nogle af dem, som har svært ved at finde job. Han opfordrer desuden regeringen til at gøre det mere attraktivt at arbejde i forhold til at være på overførselsindkomst, når der tages hul på forhandlingerne om en kontanthjælpsreform.

Men skal beskæftigelsen sikres på længere sigt, er det nødvendigt at dreje på andre knapper udover lønnen, mener professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen:

- For nogle af dem uden for arbejdsmarkedet, som ikke formår eller ikke vil tage en uddannelse, er eneste vej ind i beskæftigelse at give mindre i løn. Den mere optimistiske vej er at forsøge at opkvalificere folk til mere udfordrende job. Det er en sværere proces, hvor man næppe kan få alle med, men omvendt er det også uambitiøst kun at sige, at lønnen skal sættes ned og ikke forsøge at uddanne.