Selv om hundredtusindvis af københavnske parkeringsbøder aldrig bliver betalt, kan p-vagter godt føle sig nyttige. Et flertal i kommunens teknik- og miljøudvalg vil stramme reglerne for bødeignoranter, men måske er der ikke meget idé i at låse hjulene fast – for så står bilerne jo stadig i vejen.
P-vagternes rundering i området omkring Østerport i København nærmer sig sin afslutning. På Østbanegade og Trondhjems Plads var der intet at komme efter for Lea Jørgensen og Songul Dogulu i går eftermiddag, andet end en håndværker i en sølvgrå Golf, der lige netop nåede at forlænge sin billet.
Men for enden af Trondhjemsgade fanger en Fiat Panda de håndholdte nummerpladescanneres opmærksomhed. Et rødt lys på skærmen og tre korte »bip« afslører, at p-billetten er udløbet.
Songul Dogulu sætter et girokort på 510 kroner i spænd mellem forrude og vinduesviskere.
»Når beboerne kommer hjem fra arbejde, nytter det jo ikke noget, at han holder der og optager en plads uden at have betalt,« siger Lea Jørgensen.
Måske betaler Fiat-føreren retmæssigt sin afgift. Måske bliver bøden endnu en i bunken af ubetalte bøder, som Københavns Kommune forgæves forsøger at kradse ind. I går kunne Berlingske fortælle, at mere end 170.000 parkeringsbøder, som er blevet udstedt til bilister i Københavns Kommune i årene 2011-2015, endnu ikke er betalt.
Bødeignoranternes gæld løber samlet set op i 84 mio. kroner, og nu vil et flertal i Teknik- og Miljøudvalget have strammet reglerne. V og K foreslår ligefrem, at man skal låse forhjulet fast, som det sker i andre europæiske lande, hvis en bilist to gange undlader at betale for p-bøder og derefter igen stiller bilen i strid med reglerne. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) er endda parat til helt at få ulovligt parkerede biler kørt væk – på ejerens regning, naturligvis – og SF er positiv over for begge ideer.
Mere ros end ris
På fortovet, midt i de politiske vinde, står Lea Jørgensen, Songul Dogulu og deres cirka 100 kollegaer i Center for Parkerings vagtkorps. Som det er i dag, har de ganske vist ikke mulighed for at se, om bilister har ubetalte bøder i bogen.
I København ligger opgaven hos Kultur- og Fritidsforvaltningen og hos Skat, som står for inddrivelse af bøder, der ikke bliver betalt til tiden. Men det forhindrer ikke Lea Jørgensen og Songul Dogulu i at mene noget om de politiske planer.
»Folk skal selvfølgelig betale deres bøder, men det kan da ikke hjælpe det store at låse bilerne fast, for så står de stadig og er til gene for resten af trafikken,« siger Lea Jørgensen.
»Måske kunne det være en god ide at køre bilerne væk, men ikke efter bare tre bøder. Det er lige voldsomt nok,« supplerer Songul Dogulu.
»Men det må dem på de højere etager tage sig af. Vi vil bare passe vores arbejde,« afbryder hun nærmest sig selv.
Et arbejde med opgaver, der rækker langt ud over håndhævelse af parkeringsregler og svadaer af skældsord fra forbitrede bilister, forstås. Nok skal der scannes nummerplader og skrives bøder, men Lea Jørgensen og Songul Dogulu har aldrig for travlt til at hjælpe vildfarne folk med at finde vej eller yde assistance ved billetautomaten. Måske er der derfor, at der ifølge makkerparret er længere mellem langefingrene, end man skulle tro.
»Det er klart, at man skal være temmelig hårdhudet, når man går rundt i det tøj her. Men vi får altså mere ros end ris,« siger Lea Jørgensen.
Hun lader sig hverken gå på af de fordømmende blikke, hun nu engang møder, eller risikoen for, at girokortet i Fiat Panda-forruden tillige med hundredtusindvis af andre bøder måske ikke bliver betalt.
»Vi gør, hvad vi kan, herude på gaden, og jeg bilder mig faktisk ind, at vi gør en forskel, når folk ser os i gadebilledet, når vi guider dem i reglerne, og også når vi pålægger dem en afgift. Vi gør byen mere fremkommelig og mere sikker.«
