Sygefraværet blandt landets skolelærere er steget markant, siden folkeskolereformen trådte i kraft, viser nye tal fra en række kommuner. Lærerforening kræver politisk handling.
Siden den nye skolereform trådte i kraft efter sommerferien, er det blevet hårdere at gå på arbejde som lærer i folkeskolen. Det tyder nye tal over sygefraværet fra 11 kommuner i hvert fald på.
Tallene, der opgjort af Danmarks Lærerforening, viser en markant stigning i forhold til sidste år, altså før reformen og en ny arbejdstidsaftale.
Særligt hårdt ramt er Helsingør Kommune, hvor sygefraværet i august og september sidste år lå på henholdsvis 1,8 og 4,4 procent. I samme periode i år er tallet steget til henholdsvis 4,0 og 7,9 procent - altså noget nær en fordobling. I Vejle Kommune er fraværet steget knap en femtedel i forhold til sidste år.
»Det er entydigt, at der er alt for mange opgaver i forhold til den tid, der er til rådighed,« siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
Folkeskolens nye arbejdstidsregler betyder blandt andet, at skolelærerne skal forberede sig til undervisningen på skolen i stedet for derhjemme. Og med folkeskolereformen er der indført øget fokus på inklusion, idræt og lektiehjælp på skolerne.
Anders Bondo Christensen hører tit om lærere, der ikke har tid til at forberede sig til undervisningen.
»For at finansiere folkeskolereformen skal alle lærere undervise to timer mere om ugen. Men de folk, der har siddet bag regnemaskinerne, har ikke gjort sig klart, at hver gang man skal undervise mere, så følger der er række andre opgaver med,« siger han.
Der skal laves flere elevplaner, der skal afholdes flere forældresamtaler, man skal drøfte flere elever med skolepsykologen og så videre. Når alle de opgaver skal løses, så står lærerne i det dilemma, at de ikke har tid til at forberede undervisningen,« siger Anders Bondo Christensen.
»Det at gå ind til 25-26 elever og ikke være ordentligt forberedt, er en kæmpe stor udfordring og i øvrigt uacceptabelt for eleverne, for de får ikke den undervisning, de har krav på.«
Lærerformanden mener, at der på kort sigt må sættes ind for at hjælpe de trængte skoler ved at trække på erfaringer fra skoler, hvor den nye hverdag er blevet løst på en »forholdsvis fornuftig« måde. På længere sigt må undervisningsminister Christine Antorini (S) træde til.
»Vores opfordring er, at vi i fællesskab får lavet en analyse af de udfordringer, som skolerne har, så vi får et retvisende billede. Det, at ministeren giver ét billede af situationen, og lærerne har et helt andet, det er ikke hensigtsmæssigt,« siger Anders Bondo Christensen.
