Som tidligere jægersoldat er Lothar Friis vant til punktlighed og streng disciplin. Danske jægersoldater er nogle af verdens bedst uddannede, så det er en selvfølge, at det er sådan.

Men de seneste år, har man kunne se Lothar Friis, der til dagligt lever sammen med den tidligere tv-vært, Puk Elgård, i en helt anden rolle, når han har forsøgt at banke lidt realitetssans ind i hovedet på overbeskyttede og overforkælede danske teenagepiger i TV2-serien 'Ingen kære mor'.

Friis er netop kommet hjem fra optagelser af tredje sæson. Men denne gang er det med den tvist, at de forkælede piger har deres mødre med på ekspeditionen. En udfordring Lothar har været glad for.

- Det at mødrene var med, gav mig mulighed for at konfrontere dem på stedet. Det var godt, synes jeg. Han er i det hele taget rigtig glad og taknemmelig over at lave programmet.

- Det er en fantastisk mulighed. Det har jo udviklet sig til et program, jeg har rigtig stor ejerskab af, fordi jeg i høj grad selv er med til at præge programmet, siger han.

Tredje sæson af 'Ingen kære mor' kan ses på TV2 i løbet af det nye år.