Den danske Blekingegadebande blev dømt for røveriet mod Københavns Postkontor i Købmagergade i indre København i 1988. Derimod blev banden frikendt for at stå bag et million-røveri mod Danske Banks pengetransport i Lyngby i 1983. Mange indicier pegede ellers på Blekingebanden som de skyldige. 

I en svensk bog fra 2014 erkender et tidligere medlem af banden nu indireke, at det var dem, der begik denne handling.

Læs også:

En af bandens medlemmer, Jan Weimann, er overrasket over, at banden blev frikendt for røveriet i mod pengetransporten i Lyngby, da sagen kom for retten.

Det fortæller han i en svensk bog fra 2014, Røveri for revolutionen. Blekingegadebanden indefra, der belyser den danske venstreorienterede bande, som støttede en revolutionær kamp og terrororganisationen PLFPs kamp for et frit Palæstina.

»Det havde været den perfekte lejlighed til at komme efter os. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke skete,« siger han i bogen, ifølge Weekendavisen.

Læs også:

Udtalelsen er det tætteste på en erkendelse fra Blekingegadebanden.

De seks millioner kroner, som blev røvet i Lyngby, dukkede op igen, da to PELP-folk blev pågrebet i Paris med pengene syet ind i tøjet.

Jan Weimann tror, at Købmagergaderøveriet fuldstændig overskyggede, de andre anklager, der også var mod banden, herunder røveriet mod pengetransporten i Lyngby.

»Hvis jeg skal være ærlig, så kan det, efter omstændighederne, have være en fordel for os, at beviserne fra Købmagergaderøveriet var så stærke. At der fandtes så klare beviser for én aktion, gjorde, at den stod i fokus i anklageskriftet. Og så er det jo ikke så overraskende, at vi blev frikendt på de fleste andre punkter,« siger Jan Weimann til bogens forfatter.

Læs også:

Blekingegadebanden stod bag en række kriminelle aktioner. Blandt andet våbenbesiddelse og en række voldsomme bankrøverier. Banden opererede fra 1970erne til slutningen af 1980erne. Kuppet mod postkontoret Købmagergade medførte drabet på politimanden Jesper Egtved Hansen.

Selve drabet blev ingen dømt for, da det ikke lykkedes at bevise, hvem der trykkede på aftrækkeren. Bandemedlemmerne selv var tavse som graven om den sag.

Jan Weimann fra Blekingegade-banden. Udateret arkivfoto, ca. 1989.
Jan Weimann fra Blekingegade-banden. Udateret arkivfoto, ca. 1989. Foto: NF
Vis mere