Mette Fugl retter en skarp kritik mod sin tidligere arbejdsplads. Danmarks Radio har sat troværdighed og faglighed over styr til fordel for koncepter og selfie-journalistik, siger den bogaktuelle journalist i et interview med Politiken.
Efter næsten 40 års virke vinkede Mette Fugl i 2012 farvel til DR og jobbet som udenrigskorrespondent. Hun havde fået nok af ledelsen konstante forsøg på at putte journalistikken ned i nye koncepter for at vinde seernes gunst.
- Indslagene blev bare kortere og kortere og dummere og dummere. Det kunne ikke undgå at gå ud over grundigheden, og jeg følte til sidst ikke, at jeg kunne være det bekendt over for mig selv og seerne, siger 65-årige Mette Fugl til Politiken.
Hun har netop skrevet en bog, der blandt andet handler om opgøret med DR. Den udkommer tirsdag og har titlen 'Fra koncepterne'.
- Selv omgangstonen er der i dag koncepter for i DR, hvor de øverstbefalende spreder om sig med fladpandede oneliners som 'pas på tonen' og 'på med ja-hatten. Det er simpelthen blevet forbudt at slå i bordet og sige nej over for cheferne. Altså, hvad pokker er det for noget? Ja-hatten har aldrig klædt mig, siger hun i interviewet.
Mette Fugl kritiserer ledelsen for at bedrive 'management by fear', hvor journalisterne bare makker ret i frygt for at blive flyttet eller ligefrem fyret. Hun påpeger, at der efterhånden er blevet så sterilt, at der ikke er plads til at have et billede af sin hund på sit skrivebord. Og det er ikke det optimale arbejdsklima for journalister, der 'grundlæggende er nogle tossede særlinge'.
I interviewet fremhæver Mette Fugl en række eksempler på de koncepter, journalisterne har fået trukket ned over hovedet. Blandt andet i nullerne, hvor alle nyhederne pludselig skulle målrettes de to arketyper Birthe og René - hvilket hun følte som endnu en spændetrøje. Senest har selfie-journalistikken gjort sit indtog, hvor det er journalisten frem for de personer, historierne handler om, der er i centrum. Det får den erfarne korrspondent til at råbe vagt i gevær. Hun mener, at journalistikken kæmper en dødskamp, hvor den analyserende og perspektiverende journalistik er i farezonen.
