Thomas Søgaard Rohde

En af Danmarks rigeste mænd spår om en drastisk forandret fremtid, hvor danskere i stor stil vil miste jobbet til robotter med arbejdsuger på 168 timer. Er der grund til bekymring? Ikke hvis vi gør klar til en stor forandring, forklarer Saxo Bank-stifteren.

Han har tænkt længe og grundigt over det.

Nu vil han gerne slå sin holdning fast, så han ikke bliver misforstået.

Den danske milliardær og stifter af Saxo Bank, Lars Seier Christensen, mener, at fremtiden og den dertilhørende teknologiske udvikling vil ændre samfundet drastisk. Og det er ændringer, der kræver, at vi allerede nu gør os klar til at diskutere politisk ømtålelige emner som f.eks. borgerløn i Danmark.

Altså, en garanteret ydelse til borgere udbetalt af staten – uanset om de er i arbejde eller ej

»Det er ret svært at forestille sig, at borgerløn ikke bliver et tema med den retning, som verden udvikler sig i. På kort sigt mener jeg ikke, det er relevant, og tiden er ikke til det nu, men på lang sigt kommer der til at ske så store teknologiske udviklinger, at det ikke vil være til at komme uden om,« siger Lars Seier Christensen og uddyber:

»Det vil formentlig være en udmærket løsning på de udfordringer, vi vil have om 15-20 år.«

Debatten om borgerløn er blusset op som følge af udsigten til den nye industrielle revolution, hvor ny teknologi vil gøre millioner af jobfunktioner overflødige. I den nærmeste fremtid vil førerløse biler og rengørings­robotter kunne sætte sig på job i henholdsvis transport- og rengøringsbranchen, ligesom robotter i produktions­branchen vil vinde større og større indpas.

Vi er nødt til at tale om det her

Tidligere i historien har vi også været vidne til, at teknologisk udvikling har kostet arbejdspladser. I landbruget har maskiner overflødiggjort størstedelen af arbejdspladserne siden år 1900. Men her har man førhen kunnet omskole og uddanne folk til nye og mere værdiskabende funktioner som f.eks. ved fabrikssamlebåndet, forklarer Lars Seier Christensen.

Det kan man ikke denne gang, siger han:

»Jeg ved, der er mange liberale, der tænker, at det også bliver sådan den her gang. Der må jeg sige: Det tror jeg personligt ikke på. Jeg tror ikke, man bare kan flytte rengørings­assistenter og taxachauffører over i de meget high end-job, der vil være tilbage i fremtiden. Manuelle job vil være afskaffet om 25-30 år, og man er nødt til at finde en anden måde at sikre, at alle har et livsgrundlag. Det kunne meget vel være med noget, der minder om borgerløn.«

Selv om vi ifølge Lars Seier Christensen står foran drastiske forandringer, er den danske milliardær ikke bekymret. Tværtimod. Der er nemlig god grund til at se lyst på fremtiden. Den pointe vender vi tilbage til senere.

Herhjemme har debatten om borgerløn kørt i bølger gennem den nyere historie, og senest har Alternativet pustet liv i tanken med forslag om at gennemføre forsøg med borgerløn og kontanthjælp helt uden modkrav.

For nylig bevægede borgerløndebatten sig også ind hos Saxo Bank, da cheføkonom Steen Jakobsen i interview med såvel Berlingske Business som dagbladet Information forklarede, at han gik ind for borgerløn. Dog ikke i den version, som Uffe Elbæks parti har talt for.

»Jeg synes faktisk, at vi er nødt til at tale om borgerløn,« proklamerede cheføkonomen i Berlingske og pegede på den version af begrebet, som den amerikanske og stærkt liberale økonom Milton Friedman præsenterede allerede i 60erne:

En negativ indkomstskat, hvor alle sociale ydelser skulle fjernes for i stedet at blive erstattet af ét fastsat beløb, alle borgere kunne tjene uden at skulle betale skat.

Beskeden på Facebook

Lars Seier Christensen forlod for nyligt sit livsvær­k i Hellerup, da han solgte sine 25,7 procen­t i Saxo Bank til den kinesiske Geely Group.

I forbindelse med cheføkonom Steen Jakobsens interview om borgerløn skrev Lars Seier til sine følgere på Facebook:

»Jeg må dog hellere se at få forklaret, hvad det er jeg selv mener om borgerløn – for der er lidt om snakken.«

Resultatet er blevet en kronik i Berlingske samt interviewet her. Ingen af stederne går Lars Seier i detaljer med, hvilken form for borgerløn han ser som den optimale.

I kronikken skriver han om fremtiden:

»Det vil være umuligt at konkurrere med en robot, der arbejder 168 timer om ugen og er hurtigere og mere præcis end en arbejder, hvilket vi allerede ser masser af eksempler på. Så vi vil uvægerligt se mange mennesker miste deres muligheder for beskæftigelse, også selv om de gerne vil arbejde.«

Og det kalder på handling:

»Når vi begynder at ane de konturer i horisonten, så vil en form for borgerløn være uundgåelig, men den vil ikke føles så forkert eller urimelig som i dag, hvor tanken om at betale folk for ikke at lave noget skurrer i ørerne på de fleste, inklusiv mig.«

Den liberale tænketank Cepos forsøgte i forbindelse med Alternativets tanker om borgerløn at regne på, hvilke omkostninger det ville føre med sig. Et regnestykke, som partiet ikke selv havde fået lavet.

Cepos regnede på en model, hvor man satte borgerlønnen til mindst 6.000 kr. om måneden efter skat. Tænketanken endte på en samlet årlig udskrivning for staten på 146 milliarder kroner.

»Det er det absolut laveste skøn,« sagde analyse­chef Otto Brøns-Pedersen til Berlingske i den forbindelse.

Her forklarede professor ved Center for Arbejdsmarkeds­forskning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen tillige, at danskerne næppe vil finde sig i, at nogle mennesker kan modtage ydelser uden modkrav.

»Det vil skærpe spændingerne og konflikterne i samfundet. Pludselig vil vi herhjemme se folk brænde biler af i gaderne i stedet for at sætte sig ned ved et forhandlingsbord og finde løsninger. Vi vil gå ind i en anden kultur med spændinger, oprør og social uro, fordi nogen ikke vil acceptere, at andre bare ligger hjemme på divaneseren.«

»Ekstremt vanskelig at forudsige«

Lars Seier forventer, at den teknologiske udvikling løser de økonomiske aspekter.

»Vi skal være opmærksomme på, at den naturlige konsekvens af al den her automatisering og effektivisering vil være, at varer og services vil være ufatteligt meget billigere på langt sigt, og derfor vil det ikke nødvendigvis være så dyrt at sikre, at folk har et solidt livs­grundlag i fremtiden.«

Ser du udviklingen som den bedste løsning eller et nødvendigt onde?

»Det er en udvikling, som man skal begynde at forstå, og den er selvfølgelig ekstremt vanskelig at forudsige i detaljer. Men at vi bevæger os i den retning, bliver vi nødt til at forholde os til,« siger han og uddyber:

»Jeg ser det generelt som en god ting: Vi vil have langt flere muligheder, vi vil leve længere, vi vil have langt færre sygdomme, og vi vil leve rigere. Men det kræver en anderledes samfundsretning, hvor man bliver nødt til at overveje, hvordan det kan se ud, og forholde sig til det. Det er en ganske anderledes verden, hvis vi får ti-20 gange den velstand, vi har i dag, men til gengæld ikke har brug for samme arbejdskraft. Det vil være en anderledes verden, men på mange måder en bedre verden.«

For mange mennesker er motivationen for at tage på arbejde, at de hver måned får udbetalt løn. Et tungvejende argument mod borgerløn har været, at det simpelthen vil fjerne folks motivation for at komme ud af sengen om morgenen. Kan du ikke frygte, at det vil ske?

»Jo, fordi en meget væsentlig del af motivationen for de fleste mennesker i dag er jo at arbejde og føle, at de skaber værdi, og føle, at de har sociale relationer, som giver dem selvrespekt og livsindhold.«

»Men i en verden, hvor der ikke er det samme behov for den type interaktion, vil det blive erstattet af nogle andre ting, der er mere præget af frivillig interaktion og nogle helt andre strukturer for, hvordan man får tiden til at gå,« siger Lars Seier.

Den danske milliardær peger blandt andet på, at udviklingen af virtual reality vil eksplodere, og det vil kunne erstatte de inter­aktioner, som de fleste har med deres kollegaer, når de møder ind på arbejdet.

Ingen grund til bekymring

Selv om udsigterne måske kan virke overvældende, når Lars Seier summerer det hele op, er han ikke selv bekymret:

»Vi kan regne os frem til, at i hvert fald 50 procent af alle job vil være truet allerede inden for ti til 15 år. Vi kan regne os frem til, at kunstig intelligens med overmenneskelige kræfter vil være en realitet et sted mellem 20 og 50 år ude i fremtiden. Det kan være skræmmende at tænke på, men det kan også være opmuntrende. Vi vil have fjernet de fleste sygdomme samt fattigdom, og folk vil have et helt andet rum til at udfolde sig. «

Ideen om borgerløn forbinder mange med venstrefløjen. Ville det være forkert at se den her udmelding fra dig som et opgør med et tankesæt, du tidligere har haft?

»Ja, det synes jeg. For i virkeligheden har jeg altid hyldet, at vi udvikler samfundet så effektivt som muligt ved, at kapitalismen finder de rigtige veje frem, og det gør den.«

»Vi må se i øjnene, at det ikke bliver os, der laver de store landvindinger. Det vil vi have maskiner til. Og nu er tiden kommet, hvor vi bliver nødt til at forholde os til det. Konsekvenserne bliver omfattende, men det her er en appel om, at vi begynder at tænke over de positive aspekter og kommunikerer de positive ting. Det her er et overvældende positivt budskab.«