Ejeren af Paradis franchise-kæden RC Retails er under mistanke for svindel i millionklassen.

Direktør og medejer af Paradis franchise-kæden RC Retails, Nicolaj Brix Christensen, som gik konkurs i oktober, bliver nu beskyldt for svindel i millionklassen.

Det skriver Børsen.

Den tidligere direktør skulle angiveligt have trukket penge ud af virksomheden, da han opdagede, at økonomien haltede gevaldigt. Der skulle være trukket 1 million kroner ud til egen vinding.

Per Hald fra advokatselskabet, Brandt & Lauritzen, er kurator på konkursbehandlingen, og er nu i gang med at undersøge, om der er foregået noget ulovligt.

»I øjeblikket er der ting, der stritter i begge retninger. Der er noget, der ser mærkeligt ud, men også noget, der indikerer, at der er mange, der er rigtig sure,« siger Per Hald til Børsen med henvisning til de andre kreditorer og samarbejdspartnere.

Tidligere partner i RC Retail, Jesper Ravn, ser ikke nyheden som en overraskelse. Han har haft mistanke siden juni, og det var derfor, han trådte ud, siger han til avisen.