Der eksisterer hverken tekst om eller billeder af 30-årige Anette Glintborg Rasmussens søn på nettet, og det er en beslutning, som både omgangskreds og bedsteforældre er indforstået med. Sønnen skal senere hen i livet selv have mulighed for at forme sin online-identitet, mener forældrene.
Hvorfor deler du ikke tekst om og billeder af dit barn online?»
Når min søn engang kan få sin egen profil på Facebook, så ønsker jeg ikke, at der er sket en masse bag hans ryg, som han ikke har kunnet sige fra over for. Hvis folk vil lære vores søn at kende, må de komme og besøge os – billeddeling er på børnenes bekostning, så det er vi ret strikse omkring. Det eneste, vi har lagt på Facebook, var selve oplysningen om, at nu var han født, men vi delte ikke et billede sammen med teksten. Jeg synes, at det er privat, og at vi er hans værger og skal træffe de bedste beslutninger på hans vegne, så længe han er lille. Derfor deler vi ikke noget online, og for os er det et spørgsmål om at beskytte vores søns ret til et privatliv.«
Er det ikke en del af vores samtid at dele det meste på sociale medier?
»Jeg er enig i, at sociale medier er en stor del af det at være fælles. Men jeg synes egentlig, det er skræmmende, at der er en hel generation af hashtag-babyer, som ikke får en chance for at sige nej. Derfor er det for os den rigtige beslutning ikke at dele – og den føles god.«
Hvordan reagerer omverdenen på jeres valg?
»Folk har taget det helt fint, og det bliver respekteret fuldt ud. Det er jo ikke sådan, at vores søns bedsteforældre ikke kan dele deres stolthed, for de har masser af billeder på telefonen at vise frem, men billederne kommer altså ikke på nettet – man kan sige, at det er den gammeldags måde at vise børnefotos på. Vi ved godt, at det er en meget striks holdning. Noget, der kan virke selvfølgeligt for andre – såsom at nævne i et opslag, hvordan et barn har sovet om natten – frabeder vi os. Det er jo meget uskyldigt, men jeg synes ikke, at det rager nogen, hvordan mit barn sover.«
Hvornår må jeres søn få en online-identitet?
»Facebook siger, at han må få den som 13-årig, men det vil vi som forældre vurdere til den tid. Måske har han slet ikke lyst. For os er det vigtigste, at vores søn forstår konsekvenserne af at dele et billede af sig selv på de sociale medier. Han skal vide, at når det først er online, så bliver det online – også efter man har slettet det.«
26-årige Jessica Pham deler gerne oplysninger om og billeder af sine to små piger på Facebook, Instagram og i en blog. Kriteriet er, at billederne skal være flatterende og ikke pinlige, og så længe det er overholdt, kan badende børn sagtens finde vej til de sociale medier.
Hvorfor deler du tekst om og billeder af dine børn online?
»Fordi jeg synes, det er hyggeligt. De personer, som følger med på Instagram, Facebook og på min blog, har en interesse i at se mine børn, ligesom jeg er interesseret i at vise, hvor dejlige mine piger er. Jeg er stolt af mine børn og vil gerne vise dem frem, og sådan tror jeg egentlig, at de fleste mødre har det.«
Hvad lægger du på de sociale medier – og hvad lægger du ikke ud?
»Jeg deler billeder af pigerne, som jeg vurderer er anstændige og pæne. Jeg kunne aldrig finde på at vise billeder, som jeg synes er pinlige eller ikke-flatterende. Dobbelthager eller situationer, som de selv ville opfatte som krænkende. Eksempelvis ville jeg af respekt for mine børn ikke filme og dele en video, hvor Monique fik et raserianfald. Til gengæld postede jeg for nylig et smukt sort-hvidt billede af pigerne på Instagram, hvor de er i badekar sammen. Der spurgte jeg min mand, om vi kunne være det bekendt, og han sagde helt køligt: »Hvorfor skulle det ikke være okay? Det er søde børn, der har det hyggeligt«. Det tog jeg til mig, og øjeblikket blev delt online, for vi vil ikke leve vores liv efter, at der potentielt kan sidde pædofile og følge med. De skal ikke have lov til at styre vores billeddeling.«
Nogle mener, at forældre ødelægger barnets ret til privatliv ved at dele oplysninger online. Hvad mener du om dette?
»Jeg forstår pointen, men jeg er ikke bekymret på samme måde. Jeg forestiller mig, at der i fremtiden vil være tusindvis af andre børn, der har spor på de sociale medier, fordi der i dag er så mange forældre, som lægger billeder og tekst online. Desuden er det min personlige vurdering, at jeg ikke har billeder liggende, som kan ødelægge mine børns karriere.«
Hvordan ville du selv have det med, at fremmede kunne følge din gøren og laden fra barns ben?
»Det afhænger af, hvad de kunne følge med i. Hvis min mor havde haft en blog, ville jeg synes, at det var hyggeligt at se, hvad hun foretog sig sammen med os. Det er faktisk også min plan på et tidspunkt at lave en bog ud af min blog og forære den som en lille gave til pigerne, når de bliver større.«
