Måske kan man få for meget leopardprint i sit liv? Lone Simonsen Brunstrøm vil ikke afvise ideen, men hun er ikke nået dertil, selv om 80 pct. af hendes ting har leopardmønster: hendes tøj, hendes cykel, hendes sofa, ja, selv hendes vielsesring.
Leopardprint er moderne i denne sæson.
Men det er Lone Simonsen Brunstrøm i grove træk fuldstændig ligeglad med. For hos hende er leopard altid smart. Hun elsker mønstret så meget, at hun har fyldt sit hjem med det. Hendes garderobe er leopardplettet. Sofaen. Sengegavlen, sengetøjet, cyklen, brudekjolen og kaffekopperne.
»Jeg har altid elsket opmærksomhed. I gymnasiet var jeg hende, der gik i den lidt for stramme velourdragt, jeg havde fundet i genbrug, selv om min røv var lidt stor, og jeg var kendt som hende med de prikkede negle. Og leopard giver opmærksomhed, det skal man være forberedt på, når man træder ind i et rum.«
Leoard var eksklusivt - og lidt farligt
Sådan har det altid været. Leopard er et mønster, der larmer. Det blev en del af modebilledet i 1920erne, hvor Hollywoods store skuespillerinder gjorde leopard til det ultimative statussymbol. En leopardpels viste, at du havde klaret den – og lidt til.
Skuespillerinden Joan Crawford var en af dem – hun var typen, der havde en frimærkestor diamant i en fingerring, hun kørte rundt i Cadillac med sin pudrede puddel og engang sendte hun en sofa, betrukket i leopardskind, til en presseagent, hvis indsats hun var særlig tilfreds med. Han blev overrasket, men glad.
Leopard var kort sagt for de rigeste af de rige. I 1950erne blev printet mere populært, Christian Dior gjorde sit, da han sagde til kvinder, at hvis de var »fair and sweet«, var leopard ikke noget for dem – og skuespillerinder som Elizabeth Taylor og Zsa Zsa Gabor, der begge var kendt for at være alt andet end fair and sweet, viste sig gerne i leopard.
En leopardpels var simpelthen den ultimative påklædning for en trofækone. men den betydning ændredes i filmen »The Graduate« (»Fagre voksne verden«), hvor den nydelige hustru Mrs. Robinson, spillet af Anne Bancroft, klædt i leopard, pludselig blev til rovdyret, der jagtede det unge bytte (spillet af Dustin Hoffman). Så leopard var ikke kun eksklusivt, men også lidt farligt.
Luder og Madonna
Den dobbelthed kender Lone Simonsen Brunstrøm godt.
»For mig handler det helt klart om den gode gamle luder og madonna. Leopard er både uskyldigt og meget sexet,« siger hun. »Og så synes jeg, at det er pænt.«
Det hele begyndte for 15 år siden, da hendes mor, som boede i London, købte en fin lille selskabstaske i blød velour med leopardprint. Lone Simonsen Brunstrøm elskede den. Sådan, virkelig meget. Hun lokkede den fra sin mor, og den blev begyndelsen på en samling, der har spredt sig ud over både garderobe og det hjem, hun deler med sin mand og to børn, en datter på 11 og en søn på 9.
Den første ting, hun selv købte, var en gammel fake fur på et loppemarked i London. Så spredte det sig til resten af garderoben, til hjemmet og selv til transportmidler. Hendes cykel er leopardplettet.
»Den første cykel med leopard malede jeg selv, og det tog tre dage, for der var tre lag maling, der skulle tørre og jeg malede med en vatpind. Det var før, jeg fik børn. Da den blev stjålet, havde jeg ikke tid til at male den, så jeg pakkede min nye cykel ind i leopardfarvet gaffetappe. Der går halvanden rulle til en cykel, kan jeg fortælle, hvis man er interesseret.«
En mand, der også elsker gøgl
Hun er fingernem, har altid syet meget og derfor selv ombetrukket sin sofa, en gammel Eilersen-sofa, på samme måde som hun har lavet en sengegavl i leopardprint.
»Jeg er helt vildt heldig, at jeg har fundet en mand, som også elsker gøgl, det kan man også se på, hvordan vi bor. Vi har ikke klassiske designermøbler, men en lampe, der er et æbleskrog. Jeg holder igen, så der også er plads til ham, men han er med på det meste. Han synes, det var fint med en sofa.«
Jagten på stoffet kan tage tid. For hun stiller krav til sine leopardpletter. De må ikke være for små, men helst i nogenlunde naturlig størrelse.
»Små pletter ser billigt ud. Jeg er fuldstændig ligeglad med selve dyret leoparden, det er printet, jeg godt kan lide, men hver gang jeg er i Zoologisk Have, skal jeg lige over og se på leoparderne, og så står jeg og tænker »det er virkelig pænt, det der print«, indtil jeg tænker »nårh ja«...«
Hun var på jagt efter pæne pletter, da hun skulle giftes for nogle år siden. for brudekjolen skulle naturligvis være leopardplettet.
»Jeg ledte overalt på nettet og fandt noget, som var pænt, men da jeg fik det tilsendt, var det voksdug. Det havde jeg ikke lige set, men så pakkede jeg vores bord ind i og ledte videre.«
Hun fandt de perfekte pletter i sit eget skab, for Lone Simonsen Brunstrøm endte med at ofre en gammel Diane von Furstenberg kjole i silke. Stoffet fra den blev brugt til at sy den kjole, hun blev gift i. Brudeskoene var også leopardfarvede – og blå. På fingeren har hun sin vielsesring, der naturligvis er leopardmønstret.
»Den er det vildeste og mest kostbare, jeg har. Thomas har fået den lavet til mig, og der er 191 diamanter i leopardmønster. Jeg ved ikke, om jeg turde gå med den, hvis jeg vidste, hvad den har kostet, men jeg elsker den. Den er jo LIGE mig.«
Det skal være pænt, som var det sort
Førhen kunne hun godt finde på at købe noget, bare fordi det var leopard. Hun købte f.eks. et magnetisk bogmærke, selv om hun altid laver æselører i sine bøger, men det er slut nu.
»Det er faktisk min datter, der har lært mig det. Jeg scanner altid en butik og får straks øje på leopard og skal lige prøve det. En dag, hvor hun var med, prøvede jeg en blazer, som ikke var helt perfekt. Det kunne hun godt mærke, og så sagde hun »ville du købe den, hvis den ikke var leopard?« Nu køber jeg kun ting, som jeg også ville købe, hvis de var sorte.«
Hun drømmer dog om to ting mere. At finde en leoardfarvet tandbørste, hvilket har vist sig som en overraskende umulig opgave (og læsere, der har hints, siger til!) og at få sin bil pakket ind i leopardfarvet folie.
»Lige nu har vi en gammel Mercedes med et AC/DC-logo på kølerhjelmen, AC/DC er en ting, Thomas og jeg har sammen, vi elsker den der gammeldags rock, men man KUNNE jo få den pakket ind i leopard og så have logoet ovenpå. Det kunne man faktisk godt.«
