»Er det mig, der ikke længere skal være plads til?« spørger Monica Kristensen. Hun er 22 år, skizofren og bekymret for, at man vil lukke psykiatrien i Holstebro.
Siden 2006 har Monica Kristensen været fast gæst i psykiatrien.
Først i ungdomspsykiatrien - og siden i voksenpsykiatrien, hvor hun med jævne mellemrum er indlagt på afdelingen i Holstebro, når tankerne bliver for mørke, livet for uoverskueligt og lysten til at gøre skade på sig selv tager magten fra hende.
»Jeg ved godt, at det er forkert,« siger hun og ser ned på sine arme, der er dækkede af ar.
Store og små - gamle og friske.
»Når frustrationerne hober sig op i hovedet, er det ligesom trykket i en rystet sodavandsflaske. Det skal ud på en eller anden måde, og når man ser kødet dele sig og blodet pible ud, så hjælper det faktisk. Men desværre kun i et øjeblik,« fortæller Monica Kristensen.
Hendes ben er lige så arrede som hendes arme. Hendes overkrop det samme:
»Jeg har accepteret arrene. Jeg kan godt se, at det ikke er pænt, men de er ligesom blevet en del af min historie.«
Det er rekord
Da Dagbladet møder Monica Kristensen mandag eftermiddag er hun netop blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling på Holstebro Sygehus.
»Jeg har ikke nogen idé om, hvor ofte jeg har været indlagt. Det er mange gange. Nogle gange er det fem og seks gange om året,« fortæller hun.
Denne gang nåede hun at blive indlagt, inden hun forøvede skade på sig selv:
»Jeg begyndte at gøre skade på mig selv, da jeg var 13-14 år. Jeg har skåret i mig selv. Jeg har stukket nåle ind i kroppen. Jeg har slugt batterier for at tage livet af mig selv.
Men Monica forsøger at holde op. Hun går i terapi, hun bliver medicineret, og hun bor på et opholdssted, hvor personalet kigger ind til hende en gang i timen.
Bare lige for at sikre sig, at hun er okay.
Frygter lukning
»Jeg har ikke skåret mig selv siden den 24. marts. Det er rekord. Der er aldrig gået så lang tid imellem, siden jeg var 14 år.«
Men skizofrenien sidder der endnu. Lige under panden. Den kan hun ikke selv styre.
»På psykiatrisk er der ingen barberblade. Man kan heller ikke lige få fat i et glas, og der er altid nogen til at hjælpe en,« fortæller Monica Kristensen.
Men hun frygter, at en nedlæggelse af psykiatrien i Holstebro betyder, at hun ikke har noget sted at tage hen:
»Skal det virkelig være sådan, at man skal stå med kniven i hånden, før man kan få hjælp?«
Monica fortæller, at hun tidligere har været indlagt i blandt andet Horsens, når der har været optaget i Holstebro:
»Det er bestemt ikke for mange pladser i forvejen, og nu vil de fjerne flere, det forstår jeg intet af. I weekenden var der så mange indlagte i Holstebro, at der var to på nogle stuer, og de måtte tage opholdsstuen i brug. Jeg tror faktisk ikke politikerne ved, hvad det er for mennesker, det her vil ramme,« siger Monica Kristensen.
Gennemfører regionen sin spareplan, betyder det, at de 29 psykiatriske sengepladser i Holstebro nedlægges. De skal erstattes af 12 såkaldte psykiatriske hotelsenge.
