Muldvarpe har hjulpet Viborg Museum med en arkæologisk undersøgelse. Muldvarpologi har vist sig at kunne føre til samme konklusioner, som er frembragt med højteknologiske undersøgelsesmetoder.
Et møde i Kulturstyrelsen sidste år gav anledning til usædvanlig høj latter. I en ansøgning bad Viborg Museum nemlig styrelsen om tilladelse til at bruge muldvarpe i et arkæologisk projekt, skriver Politiken.
Museet fik tilladelsen, for egentlig var ideen ikke helt hen i vejret, måtte sagsbehandlerne indrømme, da de havde grinet færdig.
Muldvarpenes arbejde har på et voldsted syd for Viborg bidraget med nyttig viden om, hvor der under græsset muligvis findes resterne af en middelalderborg fra 1300-tallet.
Det var museumsinspektør og middelalderarkæolog Jesper Hjermind, der fik ideen om at involvere dyrene.
»Ideen går i al sin enkelhed ud på, at muldvarpe bringer tegl, potteskår og andre smågenstande op til overfladen i deres skud. Her sier arkæologerne skuddene og sætter indholdet af skuddet i forhold til skuddenes rumfang,« siger han til avisen.
Jesper Hjermind har givet metoden navnet muldvarpologi, og den har vist sig at kunne føre til samme konklusioner, som er frembragt med højteknologiske undersøgelsesmetoder, men fordelen ved at lade det svagtseende pattedyr gøre arbejdet er især, at metoden er meget nænsom ved de fredede områder, skriver Politiken.
