Se hvor du kan gøre et kup, når Madklubben holder loppemarked denne weekend.

Selvom Madklubbens mange restauranter er kendt for kogekunst i den budgetvenlige ende, kan man ikke sige det samme om indretningen. Der har altid været stil over både møbler og service i Anders Aagaards populære kæde af københavner-spisesteder.

Overblik: Her er de største restaurantåbninger i 2014

I weekenden d. 10. og 11. januar får du dog en sjælden mulighed for at score brugt interiør og køkkengrej til en billig penge. Der afholdes nemlig loppemarked på Madklubbens restaurant »Grill Royal« i Tivoli, og der er gratis entré gennem hovedindgangen.

Gratis fordel: Spar penge på High Tea i Tivoli med AOK Kupon

På markedet sælger Madklubben blandt andet ud af lamper fra Luceplan, stole fra Gubi, porcelæn fra Le Creuset, samt glas, bestik og meget mere.

Hvad: Madklubbens loppemarked
Hvor: Grill Royal i Tivoli, Vesterbrogade 3
Hvornår: Lørdag d. 10. og søndag d. 11 januar kl. 12-16
Hvordan: Gratis entré gennem Tivolis hovedindgang