____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Peter Norvig og konen er slet ikke pressede, siger han til BT. Det går også fint med at sælge villaen, som de netop har skåret 10 mio. kr. af salgsprisen.

- Der har været mange ude at se huset, men det er desværre ikke solgt endnu. Derfor har vi sammen med ejendomsmægleren besluttet at sætte prisen ned med 10 mio. kr. Når det gælder vores selskaber, så er vi ved at lukke selskaberne. Det ulovlige aktionærlån er for længst betalt i min kones selskab - og jeg har også betalt den gæld, der var i mit eget selskab, siger Peter Norvig til BT.

Er I ikke pressede økonomisk - når salgsprisen er lavere end gælden i huset, der er på 66 mio. kr.?

- Reelt har vi kun gæld for 43 millioner kr. i huset. Resten er pantebreve, og dem kan køberne jo bare overtage.

Jeg forstår, at din mangeårige partner Carsten Gottschalck betalte jeres gæld til Nybolig, da I brød med dem sidste år - og i stedet nu er blevet hans partnere, hvor han ejer det meste?

- Det er klart, at det kostede et stort beløb, da vi skulle ud af aftalen med Nybolig.

Er det et millionbeløb?

- Ja, det er det nok - men hvad beløbet er, bliver mellem Nykredit og mig.

Hvordan går det?

- Det går fantastisk godt. Vi er på vej med syv nye projekter i efteråret. Selvfølgelig kan vi mærke, at den danske økonomi ikke har det for godt. Folk holder på pengene. I gamle dage var det jo sådan, at man åbnede for champagnen, når folk skrev under - nu gør man det først, når man har fået bankgarantien, siger Peter Norvig.