Så er der godt nyt for nostalgiske danskere. Den populære chokoladebar Twix ændrer nemlig navn for en periode.

’Hvor fra kom Twix? - fra Raider’

Sådan lød det i 2004, da Nephew brød igennem med hittet ’En Wannabe Darth Vader’. Sangen udkom små fire år, efter at den populære chokoladebar ændrede navn fra Raider til Twix.

LÆS OGSÅ:

Men nu bliver Simon Kvamm, resten af Nephew og en masse andre danskere måske glade, da Twix for en kort periode kommer ud i en såkaldt 'retro-udgave', hvor den vil hedde sit originale navn, som du kan se på billedet forneden.

Her ses retro-chokoladebaren.
Her ses retro-chokoladebaren.
Vis mere

»Vi har glædet os rigtig længe til at dele denne dejlige nyhed med de sliksultne danskerne og er spændte på, hvordan den gamle kending vil blive modtaget. Både af de trofaste fans, der husker den fra 1990’erne, men også de unge, der måske aldrig har kendt Twix som Raider,« siger Iben Marie Bason, Nordisk Marketingdirektør for Mars.

Det er dog først fra 14. september, at chokoladeglade danskere vil kunne mæske sig i Raider, hvor den lander på hylderne hos 7-Eleven i et begrænset antal.

LÆS OGSÅ:

Foreløbigt virker det til at være en nyhed, som danskerne tager særdeles godt imod.

'Jeg kan huske, at jeg undrede mig over, hvorfor de pludselig hed noget andet. Jeg har endnu aldrig kaldt dem for Twix - det er jo en Raider! (udtalt på godt Jysk ;-))'

En anden nostalgisk dansker skriver:

'Mit bedste minde om Raider må være, at min far og jeg altid delte sådan en i smug. Vi kunne lige nå at dele en pakke, inden vi kom hjem fra at have handlet, uden at min mor fandt ud af det.'

SE OGSÅ: