En styrket indsats mod nye opgaver som terror og grænsepatruljering dræner hårdt pressede politikredse – nu må lokalpolitiet på Fyn lukke.
For at spare på politiets midler skal en række lokale politistationer nu lukkes ned. Betjente frygter, at der bliver større afstand mellem politiet og borgerne.
Politiets indsats ved den danske grænse og diverse terrormål vrider lige nu langsomt kræfterne ud af dansk politi. I denne uge har flere politifolk råbt op om, at borgere bliver svigtet, og alvorlig kriminalitet som voldssager bliver udskudt, fordi der ikke er hænder nok.
Nu kan BT fortælle, at en ny politiaftale vil kaste det i forvejen pressede politi ud i en ny spareøvelse.
Ved ikke, hvad der sker
Politiet bliver med den såkaldte ’Flerårsaftale’ – en aftale om politiets økonomi i 2016-2019 – i første omgang tilført to mia. kr. Pengene er dog øremærket nye opgaver, og aftalen stiller desuden krav om, at de hårdt pressede politikredse skal bistå med at finansiere de nye opgaver – herunder finde 308 mio. kr. i effektiviseringer i 2019.
Allerede mandag får det synlige konsekvenser for borgerne på Fyn, hvor politiet må lukke lokalpolitiet.
»Jeg frygter, at der kommer så stor afstand mellem borgerne og politiet, at borgerne på sigt helt dropper at gå til politiet, fordi det bliver for svært at få fat i os. Og hvis borgerne opgiver os, så ved vi faktisk ikke længere, hvad der sker,« forklarer Steffen Daugaard, formand for Fyns Politiforening.
Mere vold
Et af de store problemer i landets politikredse er lige nu at holde trit med de mange voldssager. Antallet stiger, samtidig med at flere betjente bliver sendt til grænsebevogtning.
»I min optik kan man godt frygte, at responstiderne på vold stiger, når vi har færre hænder. Dertil kommer den præventive virkning, som et synligt lokalpoliti har. Det må tiden jo vise,« siger Steffen Daugaard.
Rigspolitiet bekræfter, at der skal spares i flere kredse, selv om politiet faktisk får tilført flere penge.
»Vi får nogle penge, men vi har også fået en række nye opgaver. Pengene til nogle af de nye opgaver skal findes ved, at vi effektiviserer. Derfor skal politikredsene organisere sig på en ny måde, så de samme opgaver kan løses med færre medarbejdere. Det er bl.a. det, vi ser på Fyn,« siger Svend Larsen, direktør i Rigspolitiet.
De nye opgaver er et operations- og efterforskningscenter i Øst- og Vestdanmark, dertil skal PET styrkes, og der tilføres flere ressourcer til grænsebevogtning og terrorindsats.
Så en følge af den politiske aftale er, at de enkelte politikredse faktisk får færre hænder til at løse det almindelige politiarbejde?
»Ja, nogle steder. Som et led i den politiske aftale skal vi eksempelvis styrke grænseindsatsen og have rigtig mange folk derned. Nogle af dem har vi fået penge til, mens nogle af dem skal findes ved, at vi effektivisere i kredsene. Så du kan sige, at nogle kredse får flere ressourcer, mens andre får færre,« siger Svend Larsen.
Går ud over sagsopklaring
En af de kredse, der med de nye opgaver har udsigt til færre ansatte, er Nordjylland.
Formand for Nordjyllands Politiforening Jens Jørgen Møller Nielsen siger til BT, at han frygter, at spareøvelsen går ud over opklaringen af sager.
»Vi er i gang med en omstrukturering, der efter min opfattelse betyder, at nærpolitiet til næste år forsvinder fra Løgstør, Hirtshals, Skagen, Brønderslev, Hadsund, Støvring og Jammerbugt. Det vil betyde mindre synligt politi, men det vil også påvirke efterforskningen, fordi nærpolitiet mange gange med sit kendskab til befolkningen bistår med at opklare sager,« siger Jens Jørgen Møller Nielsen.
Svend Larsen deler dog ikke den bekymring. Han mener, at dansk politi kan levere det samme – og måske endda et endnu bedre – politiarbejde med færre hænder.
»Det, vi lige nu prøver, er at lave en organisering, der giver mest muligt politi for pengene. Helt lavpraktisk: Når vi fremover styrker arbejdet ved grænsen ved at ansætte folk i grænsekredsene, så er det en smartere løsning end i dag, hvor der bliver brugt ressourcer på at flytte folk frem og tilbage fra kredsene til grænsen,« siger han og fortsætter:
»Ambitionen er faktisk at gøre det smartere og levere en endnu bedre politibetjening.«
Butiksejer: ’Det er jo en helt forkert udvikling’
Børge Prydgaard, bestyrer af tøjbutikken Mister i Rudkøbing, er en af mange langelændere, som er både ærgerlig og frustreret over, at det nu er slut med at have et lokalt politi.
Han har flere gange været udsat for butikstyveri, men med lukning af det sidste kontor med politi på øen kan nærmeste hjælp i Svendborg virke næsten lige så langt væk som en by i Rusland.
Artiklen fortsætter under billedet
»Det er mindre end 14 dage siden, at jeg opdagede nogen, som havde stjålet. Jeg tog billeder af den bil, de kørte i og har nummerpladen og det hele, og jeg fandt oven i købet navnet på ejeren. Så ringede jeg til politiet i Svendborg. Men de kunne ikke komme herned, sagde de. Det er jo en helt forkert udvikling. Det går den gale vej. Før i tiden kom den lokale betjent med det samme, når vi ringede. Og hvis det var tyve, som var kommet i bil, og vi havde taget nummeret, så sørgede politiet for i en fart at køre hen og vente på dem ved broen, hvor de så tog dem, for der er ingen andre veje væk herfra,« siger Børge Prydgaard.
Han understreger, at han ikke retter skytset mod betjentene selv, for det er ikke dem, som er ansvarlige for udviklingen med centralisering
Har droppet at anmelde
På værtshuset Dybendal på Torvet savner man også, at politiet oftere kigger forbi.
Artiklen fortsætter under billedet
»Når vi om natten ringer til politiet, så kommer de, for så ved de, at det er alvor. Men der går i hvert fald en halv times tid, inden de dukker op, for det tager et stykke tid at køre fra Svendborg,« siger Jeanne Hansen, der arbejder på værtshuset, og fortsætter:
»Førhen stak den lokale betjent tit lige hovedet ind og tog en runde og hilste på folk. Nu kommer der kun politi, når der er ballade. Vi ser dem af og til køre forbi udenfor, men vi savner, at de kommer ind og viser, at de er her. Det er jo ikke kun os, de vil hjælpe, hvis de gjorde det. Det er lige så meget en hjælp til dem selv, fordi det lægger en dæmper på det hele, når de kommer herind og lige hører, om alt er, som det skal være.«
Pind: Det er den barske realitet
Justitsminister Søren Pind siger til BT, at der samlet vil komme flere politifolk og ansatte i dansk politi. Han erkender dog, at der vil ske en ’forskydning’ af ansatte i politiet.
»Vi er nødt til at lukke nogle nærstationer, når vi samtidig skal bruge flere folk til bl.a. terrorberedskabet samt tungere og mere effektive efterforskningsenheder. Samlet set er der tale om en styrkelse af dansk politi.«
I Nordjylland og på Fyn er det vel en spareøvelse i forhold til det daglige politiarbejde, når de skal af med betjente?
»Både og. Nordjylland og Fyn må afgive betjente, men der kommer flere ansatte i form af andre faggrupper, der bl.a. kan hjælpe med det analytiske arbejde. Når vi vil have de her tunge efterforskningsteam, så er vi nødt til at tage noget fra nogen. Det er den barske realitet,« siger Søren Pind og fortsætter:
»Jeg kan også godt lide tanken om en landbetjent, og dem har vi stadigvæk nogle steder. Men det kan bare ikke hjælpe i en tid, hvor der er behov for stærke efterforskninger.«
