Vaserne fra Kähler og Lyngby blev ved en fejl sat til salg allerede torsdag aften klokken 22 og var derfor udsolgt inden klokken 00.01, hvor de efter planen skulle være sat til salg.

Det har fået frustrerede folk til tasterne. De er ikke tilfredse med, at de populære vaser blev sat til salg på Imercos hjemmeside to timer for tidligt.

Det er ikke første gang, Imerco er kommet i modvind på grund af Kähler-vasen. Sidst af blev de ramt af en kæmpe shitstorm på grund af den populære vase.

Og torsdag var den altså gal igen. Allerede klokken 21.58 skrev en bruger på Facebook ved navn Charlotte Jensen, at udsalget var startet.

10 minutter før udsalget oprindeligt skulle være startet lød meldingen fra brugerne på Facebook, at Lyngby-vasen var udsolgt. Og så brød helvede løs blandt de rasende Facebookbrugere.

»Og Lyngby vasen er så allerede udsolgt på hjemmesiden, fordi I har sat priserne ned før tid  Det er simpelthen for dårligt,« skriver Josephine, der langt fra er den eneste skuffede person på Facebook.

Foto: Facebook
Vis mere

Imerco selv undskylder for fejlen og forklarer, hvad der er årsag til det tidlige udsalg.

»Der har desværre været en teknisk fejl, som har betydet, at tilbuddene allerede kom på omkring kl. 22. Det beklager vi meget. Tilbuddene på minivaserne og Lyngby vasen gælder også i butikkerne, så du har stadig mulighed for at få dem der,« skriver Imerco i et svar til en vred kvinde på Facebook.

Foto: Facebook
Vis mere

Som Imerco skriver, gælder tilbuddene også i de fysiske butikker, og her skulle det stadig være muligt at få fingre i de populære vaser samt de andre tilbud, som Imerco reklamerer med.

Foto: Facebook
Vis mere

Foto: Facebook
Vis mere