Så er Kraks Blå Bog på gaden. Med flere nye kvinder og mediefolk end nogensinde og stadig med vigtig 'snob value'.
Har du markeret dig med en ekstraordinær indsats af positiv betydning for det danske samfund? Tænk over det – du skal helt ind i sindet ... Er svaret ja, opfylder du kriteriet for at blive optaget i Blå Bog.Det er der i år, som tilfældet også var i 2008, et rekordstort antal kvinder, der gør. Blandt andet kanalchef Maiken Wexø, der gætter på, at hun er i Blå Bog på grund af sine 27 år i TV-branchen, hvilket hun har ret i :
- Helt ærligt vidste jeg ikke, at Blå Bog stadig eksisterede. Men det er da fint at blive spurgt og komme i fint selskab, som hun siger.
Aldrig er så mange kvinder sevet gennem 'sprækkerne i mandsvældet' som udgiveren Gads Forlag skriver. Over en tredjedel af de nyoptagne 312 danskere er kvinder.
Kvinder udgør i dag 18 pct. af opslagsværkets 8.219 biografier. I 1910 var det sølle fem pct. På den måde er Blå Bog samfundets spejl, og derfor står journalisterne Puk Damsgaard, Puk Elgaard og Rushy Rashid Højbjerg for første gang i spalterne sammen med Blå Bog-debutanter som musikerne Billy Cross, Anne Dorthe Michelsen, Anders Trentemøller og redaktør Hans Otto Bisgaard. Mennesker fra tidens hotteste branche: Medierne.
Som redaktionschef på Gads Forlag, Hanne Dal siger:
- Vi forandrer Blå Bog i takt med, at samfundet omkring os ændrer sig.
Ikke alle ønsker at stå i Blå Bog
Ikke alle nyoptagne i det prestigefyldte opslagsværk er fra medierne. Man finder også erhvervsfolk som koncerndirektør Anne Broeng fra PFA Pension, advokat Carsten Frode fra Kromann Reumert, direktør i Zoologisk Have Steffen Stræde og centraladministrative topfolk som finansminister Bjarne Corydon (S), social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og udviklingsminister Christian Friis Bach (R).Folk, der ligesom alle de andre, vil stå i Blå Bog til de dør eller selv beder om at blive slettet, hvilket ifølge Hanne Dal i sjældne tilfælde sker, hvis personer bliver forfulgt og ikke vil have, at Blå Bog også skal være en vejviser.
Hvis man har Jantelovs-brillerne på, kan Blå Bog ligne snobbernes coffee table book. Samfundsstøtternes hitliste. Forfængelighedens bibel.
Pudser man glassene lidt, kan bogens eksistensberettigelse koges ned til, hvad Ove Krak skrev i den første udgave i 1910: 'At medtage (...) hvis levnedsløb kan tænkes at have interesse for en større kreds.' Med andre ord: Danmarks vigtigste personhistoriske opslagsværk med en ikke uvæsentlig 'snob value', som professor Hans Hertel skrev i et jubilæumsskrift i 2010.
Og glæden over at blive optaget er ens, hvad enten man spørger i det offentlige, erhvervslivet eller kulturlivet, om det handler om solodansere, vognmænd, CEOer, terapeuter, kommandører, dekaner, keramikere eller Adrian Lloyd Hughes, DR-studievært og journalist. Han har også sin debut i år:
- Jeg er lidt skamfuld. Jeg skulle nævne værker, Ph.d-afhandlinger, stykker eller udstillinger, jeg har lavet. Jeg har intet lavet af den slags. Hvis jeg var redaktør, var jeg ikke med i Blå Bog. Når det er sagt, så er jeg voldsomt stolt over, at nogen synes, jeg har bidraget til det Danmark, vi kender i dag. Min mor ville have trukket et langt slimet spor af østrogen efter sig af stolthed.
