Der er nu registreret otte utilsigtede hændelser med »dødelig« udgang i tilknytning til ordningen i Region Hovedstaden, viser opgørelse. Regionen kæmper også med alvorlig mangel på sygeplejersker til at tage mod opkaldene.
Flere nye dødsfald kædes nu sammen med fejl, der er begået i den omstridte 1813-akutordning i Region Hovedstaden, hvor der blandt andet i perioder kan være meget lange ventetider på at komme igennem på telefonen. Samtidig kniber det voldsomt med at skaffe det fornødne antal sygeplejersker til at besætte vagterne og tage imod opkaldene fra akut syge borgere, som ringer for at få hjælp.
Det fremgår ifølge Berlingske af en orientering fra administrationen til politikere i regionen, som er bekymrede over udviklingen.
»Oplysningerne om dødsfaldene får alarmklokkerne til at ringe, personalesituationen er særdeles kritisk, og der er stadig borgere, som kan komme til at vente meget længe på at komme igennem. Det gør mig nervøs for, om kvaliteten er i orden i forhold til den ydelse, vi leverer,« siger Mette Abildgaard (K), som er medlem af forretningsudvalget.
Ifølge en opgørelse over såkaldt utilsigtede hændelser blev der i løbet af det første halve år af 1813-ordningens levetid registreret otte »dødelige« hændelser. Dermed er tallet vokset i forhold til tidligere på året. Her meldte regionen ud, at der havde været tre dødsfald, hvor det »principielt« ikke kunne udelukkes, at ventetid på telefonisk kontakt til 1813 eller på at få besøg af den kørende lægevagt kan have været medvirkende årsag til dødsfaldene.
Der er ingen oplysninger om omstændighederne omkring de nye dødsfald, som optræder i forbindelse med indberetninger om utilsigtede hændelser fra medarbejdere i sundhedsvæsenet. Den type indberetninger kommer der over 50.000 af om året på landsplan, og det er ikke usædvanligt, at en del registreres som »dødelige«. Alene fra hospitaler og andre virksomheder i Region Hovedstaden har der frem til august i år været rapporteret godt 13.000 utilsigtede hændelser, hvoraf 50 i løbet af det første halve år var »dødelige«.
Regionen understreger også, at 1813 nok har haft en rolle, men at der ikke behøver at være en sammenhæng mellem den utilsigtede hændelse og udfaldet for patienten. En hændelse kan godt være klassificeret som dødelig, selv om personen måske selv under de bedste omstændigheder og et optimalt forløb ville være død alligevel.
Politikere i forretningsudvalget har nu bedt administrationen om at få en nærmere redegørelse for dødsfaldene.
»Otte dødsfald vil altid være for mange. Men der sker utilsigtede hændelser overalt i sundhedsvæsenet, og det er et spørgsmål, om dødsfaldene direkte kan relateres til 1813 eller ej. Det skal vi til bunds i,« siger Anne Ehrenreich (V).
I orienteringen til politikerne oplyses det også, at der er betydelige udfordringer med at skaffe det fornødne personale til at håndtere de tusindvis af opkald til 1813. Det har længe været kendt, at det har været svært at få lægerne til at medvirke, men aktuelt er det største problem faktisk manglen på sygeplejersker, som efter planen skal tage sig af langt de fleste opkald.
Det anslås således, at »henholdsvis 30 og 25 procent af sygeplejersker og læger mangler i forhold til vagtplanlægningen«, hedder det.
Nok er det muligt at ansætte sygeplejersker, men der er en »mindre tilgang end afgang af personale«. Den Præhospitale Virksomhed, som driver 1813-ordningen, forventer ovenikøbet, at der pr. 1. november vil ske en forværring af den i forvejen kritiske bemandingssituation.
Derfor arbejdes der med blandt andet rekrutteringskampagner og med at indføre dele-stillinger og vikarkorps for sygeplejersker. Desuden forhandles der med Dansk Sygeplejeråd om en ny lønmodel.
Formanden for sygeplejerskerne i hovedstadsområdet Vibeke Westh karakteriserer personalesituationen på 1813-ordningen som »alvorlig« . Hun mener, at der er flere årsager til, at så mange sygeplejersker er søgt væk, og at det er svært at rekruttere nye medarbejdere.
»Arbejdstiderne er blevet omlagt, så man i større udstrækning skal arbejde om aftenen, natten og i weekenden, og det gør det svært at få privatlivet til at hænge sammen. Der har også været meget blæst om ordningen i medierne, hvor læger blandt andet har været kritiske over for sygeplejerskernes kvalifikationer,« siger hun.
Vibeke Westh forventer, at regionen nu får sikret, at man hurtigst muligt får afsluttet forhandlingerne.
»Det har stor betydning for at kunne tiltrække sygeplejersker med de rette kompetencer, at løn og arbejdsvilkårene er i orden,« siger hun.
