Københavns Kommune forsøgte flere gange at komme i kontakt med terroristens Omar El-Husseins familie fra foråret 2014 og frem for at følge op på et kriminalpræventivt hjemmebesøg på lillebroderen, som kommunen foretog i februar 2013.

Årsagen var Omar El-Husseins lillebrors kriminalitet.

Det oplyser flere kilder til BT.

Oplysningen kommer efter, at BT i lørdags kunne fortælle, at Københavns Kommune undlod at skride ind og foretage en såkaldt ‘børnefaglig undersøgelse’ over for Omar El-Hussein i 2010, fordi kommunen anså forældrene for at være ressourcestærke, ligesom kommunen lod sig besnakke af faderen, der lovede at holde sin søn væk fra kriminalitet.

BT kunne samtidig afsløre, at familien i hvert fald ikke var økonomisk ressourcestærke. Således har faderen siden 1994 fået ca. 2,8 mio. kroner i kontanthjælp, mens moderen også i en årrække har levet af kontanthjælp for samlet 945.000 kroner.

Læs også:

Københavns Kommunes socialforvaltning har ikke ønsket at kommentere på, hvorfor kommunen havde tillid til familien.

Men kommunen har altså været i kontakt med familien på grund af lillebroderens kriminalitet, og det resulterede i et besøg hos familien i februar 2013. Storebroderen Omar El-Hussein var på det tidspunkt myndig, og derfor var han et anliggende for Kriminalforsorgen og ikke kommunen.

Om det var faderen, moderen eller begge to, der var til stede sammen med kommunens folk, har BT ikke kunne få klarlagt. Forældrene skulle angiveligt være skilt.

Læs også:

Ifølge BT’s oplysninger foretog kommunen efterfølgende en ‘børnefaglig undersøgelse’, og her blev det vurderet, at lillebroderen havde brug for en mentor for at afholde ham fra at fortsætte den kriminelle løbebane.

Det afviste lillebroderen, hvorfor tiltaget aldrig blev iværksat.

Over et år senere - i maj 2014 - forsøgte kommunen så at opsøge familien, men uden held. Nye forsøg på at nå familien lykkedes ikke, fordi kommunen ikke kunne komme i kontakt med familien, der har palæstinensiske rødder.

Læs også:

Lillebroderen er blandt andet dømt for at overtræde våbenloven, straffeloven og loven om euforiserende stoffer, og han fik en dom så sent som den 16. februar 2015 - dagen efter terrorangrebet - fremgår det af retsdokumenter.

Pressechef i Københavns Kommunes socialforvaltning Flemming Platz oplyser, at kommunen på grund af tavshedspligten ikke vil kommentere forløbet.