Flere danske piger takker nej til statens tilbud om at blive vaccineret mod livmoderhalskræft. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut ifølge Radio24syv.

90 procent af pigerne født i 2000 har fået vaccinen, mens det kun gælder for 81 procent af pigerne født året efter. Tallet har ellers ligget stabilt omkring 90 procent, siden Danmark som et af de første lande i verden gjorde vaccinen til en del af børnevaccinationsprogrammet i 2009.

»Vi ser et fald nu. Jeg vil tro, det skyldes den debat, der er omkring mulige bivirkninger som følge af HPV-vaccinen, og den usikkerhed som det giver familierne,« siger Kåre Mølbak, afdelingschef på infektionsepidemiologi ved Statens Serum Institut, til Radio24syv.

En lang række piger har oplevet symptomer, efter de modtog HPV-vaccinen. Sundhedsstyrelsen har til og med tredje kvartal 2014 modtaget over 1.200 indberetninger om bivirkninger.

Kåre Mølbak vurderer dog, at en del af pigerne født i 2001 - som i dag er i 14-års alderen - blot endnu ikke har fået vaccinen, men altså ikke nødvendigvis har valgt den definitivt fra. Derfor håber han, at tilslutningen vil snige sig op på 86 procent - men den vil altså fortsat være lavere end tidligere.

»Der er generelt en god dækning, men på længere sigt vil det naturligvis betyde, at vi vil se en øget forekomst af sygdomme som livmoderhalskræft, men også kønsvorter og andre sygdomme, der forårsages af virussen,« siger han til Radio24syv.

HPV-vaccinen tilbydes i dag til alle piger i 12-årsalderen. Vaccinen blev tidligere givet over tre omgange. I dag kræves kun to stik. Tallene fra Statens Serum Institut baserer sig på de piger, der har fået deres første stik, og derfor som udgangspunkt har valgt at takke ja til tilbuddet om vaccine.

Jesper Mehlsen, forskningschef ved Frederiksberg Hospital, sagde tirsdag til Radio24syv, at Sundhedsstyrelsen bør advare piger mod at dyrke intens motion op til en HPV-vaccine.

Undersøgelser fra Frederiksberg Hospital tyder nemlig på, at de piger, der har oplevet symptomer efter at have modtaget HPV-vaccinen, ofte dyrkede meget idræt forud for vaccinationen.

Fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) - der tirsdag var kaldt til åbent samråd om mulige bivirkninger af HPV-vaccinen - lyder meldingen dog fortsat, at man hverken kan be- eller afkræfte en sammenhæng mellem vaccinen, motion og de indberettede symptomer.

Professor og overlæge ved Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse Susanne Krüger Kjær har forsket i, hvordan HPV-vaccinen virker. Hun mener, det er vigtigt, at tilslutningen til vaccinen ikke falder.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe livmoderhalskræft, for det er en alvorlig sygdom. Halvdelen af de kvinder, der bliver ramt er under 45 år, og det er mange tabte leveår, mange familier og pårørende der påvirkes og selv de kvinder, der bliver raske, lever ofte med men efter behandlingen resten af livet,« siger hun til Radio24syv - men understreger også, at det er vigtigt, at man tager bekymringerne om bivirkninger alvorligt og undersøger dem til bunds.

Susanne Krüger Kjær var leder af et stort studie, hvor man sammenlignede en gruppe vaccinerede piger med en gruppe, der ikke havde fået vaccinen. Studiet viste en nedgang i risikoen for at få celleforandringer - der kan udvikle sig til livmoderhalskræft - hos de vaccinerede:

»Risikoen for at få de sværeste forstadier til livmoderhalskræft faldt med helt op til 80 procent for den gruppe af kvinder, hvor de fleste havde ladet sig vaccinere,« siger hun.