Tilsynet med Efterretningstjenesterne afslører i sin første årsrapport, at PET i flere tilfælde har overtrådt reglerne om behandling af personoplysninger.

I en række sager har Politiets Efterretningstjeneste (PET) brudt reglerne om behandling af personoplysninger.

Det konkluderer Tilsynet med Efterretningstjenesterne i sin første årsrapport, skriver Jyllands-Posten.

Tilsynet blev oprettet 1. januar 2014 og er et særligt kontrolorgan, der skal holde øje med, om PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) behandler oplysninger om personer i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet har dog ikke fået til opgave at kontrollere hverken efterretningstjenesternes brug af agenter, aflytning af telefoner eller overvågning af computere og e-mails.

Formanden for tilsynet, landsdommer Ulla Staal, oplyser til Jyllands-Posten, at rapporten konkluderer, at PET »i flere tilfælde« har overtrådt reglerne. Det har tjenesten gjort ved enten ikke at overholde den overordnede slettefrist for behandling af personoplysninger eller ved at have beholdt oplysninger, selvom det ikke længere var nødvendigt.

Derudover har tilsynet modtaget 17 anmodninger fra borgere, der ville have undersøgt, om PET uberettiget behandlede oplysninger om dem. Det viste sig at være tilfældet i to af sagerne.

»Det er tankevækkende, at PET i to af 17 sager er gået ud over sine beføjelser på det område, som tilsynet har kompetence til at kontrollere. Hvordan er det så på de områder af tjenesternes arbejde, som tilsynet ikke kan kontrollere? Kan vi stole på tjenesterne, når de siger, at de overholder reglerne? Jeg bryder mig ikke om at tænke på det, hvis der sker lige så mange brud på reglerne på de områder, som tilsynet ikke kan kontrollere,« siger lektor på Roskilde Universitet Pernille Boye Koch, der har beskæftiget sig indgående med kontrol af efterretningstjenester, til Jyllands-Posten.

Enhedslisten er ikke med i den politiske aftale om Tilsynet med Efterretningstjenesterne, men de nye oplysninger får partiet til at foreslå, at tilsynets kontrol skal udvides til at omfatte alle dele af efterretningstjenesternes virksomhed.

SF bakker op om den øgede kontrol, mens Socialdemokraterne og Venstre erklærer sig åbne over for at se på, om det er vejen frem.