Elever skal helst have 7 i dansk, matematik og engelsk, hvis de vil på gymnasiet, mens de kan nøjes med 02 for at komme på erhvervsskole. Sådan vejledes flere unge, selv om der ikke officielt findes karakterkrav til gymnasiet i dag.
Selv om politikere og folk i gymnasiesektoren i øjeblikket heftigt diskuterer, om de kommende gymnasieelever fremover skal have 02, 4 eller 7 for at komme i gymnasiet, så findes der allerede uofficielle karakterkrav, som unge helst skal leve op til, hvis de vil have adgang til det forjættede gymnasium, skriver Berlingske.
Det er skolen og uddannelsesvejlederen, der erklærer en elev uddannelsesparat til gymnasium eller erhvervsskole, når eleven skal videre efter grundskolen. Det sker på baggrund af en samlet vurdering af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Hvis eleven ikke er uddannelsesparat, kan eleven komme i 10. klasse for at forbedre sig fagligt eller blive mere moden.
Fra sommer skal man have 02 i dansk og matematik for at være klar til erhvervsskole, mens der endnu ikke er vedtaget officielle karakterkrav til gymnasiet. Trods dette har uddannelsesvejledere og skoler egne tommelfingerregler for, hvor højt det faglige niveau skal være for kommende gymnasieelever.
Kitt Pedersen er mor til en søn, der ikke blev erklæret uddannelsesparat til gymnasiet sidste sommer. Familien fik at vide, at det var ønskeligt, at deres søn opnåede minimum 7 i hovedfagene - dansk, matematik og engelsk - for at blive erklæret uddannelsesparat. Dette fremgik ligeledes af et skema med de faglige, personlige og sociale krav til uddannelsesparathedsvurderingen fra Frederiksberg Kommunes uddannelsesvejleder.
»Det undrede mig meget, for på det tidspunkt kørte debatten højt, og alle politiske partier meldte ud med forskellige krav eller ingen krav, og så sad vi til en samtale og fik at vide, at der rent faktisk allerede eksisterer krav. Det var forvirrende og frustrerende, ikke mindst for den elev der altså ikke ved, hvor meget vedkommende skal præstere for at kunne komme videre i skolesystemet,« siger Kitt Pedersen, hvis søn nu går i 10. klasse for at blive klar til gymnasiet.
Ifølge formanden for uddannelsesvejlederne i Danmark er det ikke usædvanligt, at man lokalt fastsætter tommelfingerregler, som er de minimumskarakterer, unge helst skal opnå for at blive erklæret uddannelsesparate.
»Der er mange kommuner, hvor UU Centrene (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.), skolerne og ungdomsuddannelserne har snakket sammen og lavet nogle tommelfingerregler eller retningslinjer. De bliver nu overrulet af det her kommende nationale karakterkrav,« siger Mark Jensen, der er formand for UU Danmark.
Spørgsmål: For mange unge og deres forældre vil det virke mærkeligt, at politikerne nu diskuterer, om man skal indføre karakterkrav - og så er de der allerede i virkeligheden?
»Ja, lokalt kan man godt have sat nogle karakterkrav. Der er steder, hvor man har sat barren ved 7, og der er andre steder, hvor den er meget lavere,« siger Mark Jensen, der nævner, at man ud over 7 også nogle steder har fastsat karakteren 4 som vejledende grænse.
En opgørelse fra Undervisningsministeriet viste tidligere i år, at 44 procent af de nuværende gymnasieelever ikke ville være kommet i gymnasiet, hvis de skulle have haft mindst 7 i dansk og matematik fra grundskolen.
Men der bør ikke findes sådanne vidt forskellige retningslinjer, lyder det fra flere sider. Mathilde Lynggaard Vinther, der er formand for gymnasieeleverne i DGS, kalder det »dybt bekymrende«.
»Hvis man på den måde frasorterer folk på forhånd, så kan jeg godt forstå, at vi i Danmark ikke er så gode til at bryde med den negative sociale arv. Det er altså virkelig et højt krav. 7 er altså den tredjehøjeste karakter, man kan få, så det er altså et ret højt krav at stille. Er det ikke meningen, at vores gymnasiale uddannelser skal være med til at løfte folk fagligt?« spørger Mathilde Lynggaard Vinther.
Peter Juel Jensen (V), der er Venstres uddannelsesordfører, har fuld forståelse for, at der bliver set på karakterer, når folkeskoleelever skal vurderes til gymnasiet. Det er lige netop dét, Venstre også ønsker skal ske fremover - men det skal foregå åbent og ærligt. I hans optik er et skjult karakterkrav hverken »fair« eller »ordentligt«.
»Selvfølgelig spiller karakterer en rolle, for gymnasierne er jo studieforberedende, men det, I beskriver her, er jeg meget overrasket over. Som forælder og borger vil jeg have en klar viden om, hvilke krav der gælder. Nu har man af egen drift sat nogle karakterkrav op, som man ikke har kendskab til på forhånd, og det, synes jeg, er stærkt angribeligt. Jeg kan godt forstå, at man har gjort det, men hvis virkeligheden er sådan i dag, hvorfor sidder vi så på Christiansborg og diskuterer det?« spørger Peter Juel Jensen og fortsætter:
»Det skal jo gerne være sådan, at man som ungt menneske ved, hvad det er for krav, man skal leve op til. Det er mere fair at melde ud, at vi ønsker en karakter på minimum 4. Så har forældrene og de unge noget klart at forholde sig til, i stedet for at vejledere og rektorer aftaler det her i det skjulte.«
Det er i høj grad det faktum, at ønsket om et vist karakterniveau foregår i det skjulte, der har fået Kitt Pedersen til at stå frem og fortælle om deres oplevelser. Familien fik direkte at vide, at det ønskelige 7-tal i dansk, matematik og engelsk skyldtes, at »praksis er forud for loven«. Det har vist sig, at »man ikke har en chance for at komme ind på ønskegymnasierne, hvis man ikke hovedsageligt har 7-taller – som minimum i hovedfagene«, skriver ledelsen af folkeskolen til familien i marts i år.
»Skolen siger ikke åbent til eleverne, at de skal have 7, hvis de vil i gymnasiet. Hvis de gjorde det, ville man som elev vide, hvad man skal stile efter, og det ved man jo ikke nu. De taler om, at det er en samlet vurdering af det faglige, sociale og modenhedsmæssige, men vi får direkte at vide, at man skal have 7 i hovedfagene, og vejlederen siger ordret, at den politiske verden ikke altid stemmer overens med praksis,« siger Kitt Pedersen.
Frederiksberg Kommune har ingen kommentarer til den konkrete personsag. Men børne- og ungedirektør Inger Andersen forklarer, at der er forskel på de boglige niveauer på ungdomsuddannelserne, og at kommunen derfor vejleder elever til at stile efter mindst 7 i dansk, matematik og engelsk for at komme på gymnasiet, mens de kan nøjes med 02 i dansk og matematik, hvis de vil på erhvervsskole.
»Jeg kan ikke komme med et entydigt svar på det. Men vi har fra gymnasieskolernes side fået tilkendegivelser om, at det ville være ønskeligt. Forklaringen på forskellen må naturligvis være, at vurderingen er, at der er højere teoretiske færdighedskrav til det almene gymnasium, end der har været til de erhvervsrettede uddannelser. Det er også overraskende for mange, at der først formuleres et adgangskrav til erhvervsskolerne, før det kommer til de gymnasiale uddannelser,« siger Inger Andersen.
Spørgsmål: Det kom bag på familien, at mindst 7 var »ønskeligt« i dansk, matematik og engelsk, hvis man ville på gymnasiet. De oplevede det som et skjult karakterkrav. Kan I sikre mere åbenhed?
»Ja, jeg tror, at vi kan gøre en større indsats for at være mere tydelige. Familien har jo i hvert fald oplevet en uklarhed og har ikke kunnet finde ud af, hvad der skal være resultatet, hvis deres søn skal sigte mod gymnasiet. Måske er det også svært, set i lyset af at 73 procent af eleverne på Frederiksberg går på gymnasiet. Der kan i samfundet være opstået en opfattelse af, at alle går i gymnasiet, og så er der ikke nok opmærksomhed på, at der også stilles nogle krav,« siger Inger Andersen.
I Folketinget skal partierne drøfte justeringer af gymnasiereformen i denne folketingssamling, herunder indførelse af et adgangskrav til gymnasiet. På forhånd har regeringen meldt ud, at den ønsker 02 i dansk og matematik - samme adgangskrav, som er gældende for at komme ind på en erhvervsskole. Venstre og de Konservative er blevet enige om at sætte grænsen ved karakteren 4 i dansk og matematik.
For uddannelsesordfører Lotte Rod (R) er det vigtigt, at der ikke bliver gjort forskel på kravene til gymnasier og erhvervsskoler.
»Vi vil gerne sende et signal til de unge og til deres forældre om, at uddannelserne er lige vigtige.«Men hvad betyder det så, at uddannelsesvejledere lokalt siger til de unge, at du skal helst have mindst 7, hvis du vil i gymnasiet, mens du kan nøjes med 02, hvis du vil på erhvervsskole?«
»Jeg synes ikke, vi skal blande os i det, for reglerne siger meget tydeligt, at man ikke må have et fast karakterkrav. Når vi har landet et gymnasieudspil og forhåbentlig er blevet enige om, at der skal være de samme karakterkrav til gymnasier og til erhvervsskoler, så må vi melde det ud til uddannelsesvejlederne. Politikere skal ikke detailregulere alting, og der kan være forskel fra kommune til kommune. Jeg er mere enig politisk i nogle modeller end i andre, men det skal jeg ikke blande mig i, så længe de bare overholder de regler, vi har lavet,« siger Lotte Rod.
Skal adgangskravet kun være 02 til gymnasiet, så flugter det ikke med de faglige krav, eleverne senere vil møde på gymnasiet, advarer Ørestad Gymnasium, der på informationsmøder fortæller, at eleverne skal gå efter at få mindst 7 i dansk og matematik, hvis de vil videre på gymnasiet.
»Læreplanerne for gymnasiet er ikke skrevet til elever, der har mindre end 7. De er skrevet til elever, der har minimum middelkarakterer fra folkeskolen, og mange af dem stiler også højere end middelkarakterer. Vi kan også se, at det især er de elever, der har under 4 fra folkeskolen, der har et meget stort frafald fra gymnasiet,« siger vicerektor Lars Viborg Jørgensen fra Ørestad Gymnasium.
